3POINT
Kamilla Karlsen

Dennis Jacobsen

Nyheder20. okt. 2024

Kvinder: Brøndby led tungt nederlag til AGF

Brøndby IFs kvinder tabte lørdag med 1-0 på hjemmebane mod AGF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen20. okt. 2024

Partner på indhold om kvindeholdet: Glostrup Shoppingcenter

Brøndby IFs kvindehold havde efter en tung sæsonstart fået vendt bøtten med en række sejre og senest et brugbart point på en svær udebane i Hjørring.

Men lørdag eftermiddag oplevede cheftræner Bengt Sæternes og hans Brøndby-hold et stort bump på vejen i kampen for at få kontakt med topholdene i Gjensidige Kvindeliga.

Hjemme på bane 2 skulle Brøndby jagte en sejr over ligaens bundprop AGF, men sådan skulle det ikke gå. Det var en dag, hvor tingene bare ikke gik Brøndbys vej. Brøndby rampe stolperne og AGFs keeper stod en god kamp og leverede flere flotte redninger. 

Det var dog ikke fordi AGF truede i den anden ende, og så skal sådan en kamp gerne som minimum ende uafgjort. Men tidligt i anden halvleg fik AGF sendt en sjælden afslutning mod mål - og den gik i nettet.

Stillingen holdt hele vejen hjem og AGF kunne derfor fordoble sin pointhøst for sæsonen.

Brøndby ligger stadig på tredjepladsen, men hullet op til FC Nordsjælland på førstepladsen er nu på 12 point, mens Fortuna Hjørring på andenpladsen har seks point ned til Brøndby og en kamp i hånden.

Mest kommenterede nyheder