3POINT
1693145843-IMG_1283.jpeg

Freja Borne

Nyheder27. aug. 2023

Kvinder: Brøndby IF premieresejrede med 4-2 mod AaB

Brøndby IFs kvinder vandt søndag eftermiddag med 4-2 over AaB i de blå/gules sæsonpremiere.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen27. aug. 2023

BRØNDBY WOMEN-SPONSOR: Glostrup Shoppingcenter

Søndag eftermiddag lagde bane 2 kunstgræs til første kamp i sæsonen for Brøndby IFs bedste kvindehold. Modstanderen var AaB og de blå/gule var favoritter forud for kampen.

Cheftræner Per Nielsen gav debut til Sofie Hornemann, og den debut forvandlede hun til en drømmedebut, da hun efter bare otte minutters spil bragte Brøndby i front. Bare tre minutter senere fordoblede Brøndby føringen, da Linnéa Borbye sendte bolden i nettet.

Hornemann kom endnu en gang på tavlen inden pausen, men der fulgte også en AaB-reducering, så Brøndby gik til pause med en føring på 3-1.

Efter kampen spillede gæsterne fra AaB virkelig godt til og gav Brøndby problemer. De fik reduceret yderligere til 3-2 og lagt pres på, men i minut 81 punkterede Beatrice Persson nordjydernes comebackdrømme med målet til 4-2, som blev kampens resultat.

Næste opgave for Brøndby IF er på lørdag den 2. september, når det gælder en udekamp mod AGF.



Medie af: TV3 SPORT

Mest kommenterede nyheder