
Teis Markfoged
Kun én kamp til Kaptajn Børkeeiet og det norske U/21-landshold
Tobias Børkeeiet var udpeget til anfører, da Norges U/21-landshold forleden spillede EM-kvalifikation mod Portugal. Det blev imidlertid den eneste kamp for Brøndby-spilleren og og resten af det norske hold i denne omgang. Aftenens kamp mod Hviderusland er aflyst.

Aftenens kvalifikationskamp til den næste EM-slutrunde for U/21-landshold mellem Norge og Hviderusland er idag blevet aflyst. Det skal understreges, at det ikke skyldes den politiske situation i Hviderusland, men Corona. Ved ankomsten til Norge blev det hviderussiske hold testet, og der er nu konstateret en postiv prøve. Da hele holdet har været i tæt kontakt med hinanden gennem længere tid, er de alle nu sat i karantæne. En ny dato er i skrivende stund ikke fastlagt.
Læs hele nyheden om aflysningen på det norske fodboldforbunds hjemmeside
Det betyder samtidig, at ksvalifikationskampen på udebane mod Portugal i fredags blev den eneste for Tobias Børkeeiet og resten af det norske landshold i denne omgang. Fredag blev det til fuld tid som anfører i det norske midterforsvar for Brøndby-spilleren, som dog ikke kunne forhindre en portugisisk sejr på 4-1. Undervejs måtte Norge skiftet målmand allerede i ottende minut umiddelbart efter Portugals første mål.
Reelt set har Norge udspillet deres rolle i EM-kvalifikationen, Med to kampe tilbage har det fem point op til Portugal på andenpladsen, og de mangler at spille fire kampe. Den første af dem er her til aften mod Gibraltar.