.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A10.882Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Kowalczyk om fremtiden: Klubberne har dialog
Spilletiden kom aldrig for midtbanespilleren Mateusz Kowalczyk, efter skiftet til Brøndby fra hjemlandet. Derfor blev han udlejet til polske GKS Katowice sidste sommer, hvor han har oplevet mere succes på banen.

Det blev aldrig til minutter af betydning for Mateusz Kowalczyk efter skiftet til Brøndby, og polakken blev derfor sidste sommer udlejet til hjemlandets GKS Katowice. Her har han fået masser af spilletid, hvilket naturligt nok danner grobund for spørgsmål om frremtiden.
Ved udlejningen blev der mellem klubberne aftalt en mulig overgangssum, der på rygtebasis skulle ligge omkring 7,5 mio danske kroner. Den polske klub skulle være interesseret, selv siger den unge midtbanespiller til det polske medie Lazy Nas Pilka om fremtiden:
– Brøndbys dialog med Katowice er i gang, og imens fokuserer jeg på spillet på banen. Vender jeg tilbage til Brøndby? Det ligger i baghovedet, at jeg slet ikke spillede, mens jeg var der, selv om jeg mener, der var øjeblikke, hvor jeg fortjente en chance. Men meget har ændret sig – der er kommet en ny sportsdirektør og en ny træner.
Mateusz Kowalczyk har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2027.