Kovending i Herning: Brøndby-fans kan alligevel komme ind
FC Midtjylland har alligevel fundet en netløsning i forbindelse med hjemmekampen mod Brøndby. Det betyder, at Brøndbys fans alligevel er velkomne. FOTO: Robert

FC Midtjylland har alligevel fundet en netløsning i forbindelse med hjemmekampen mod Brøndby. Det betyder, at Brøndbys fans alligevel er velkomne. FOTO: Robert Hendel Det kom i går torsdag frem, at FC Midtjylland og Brøndby ikke kunne blive enige om vilkårene for udebaneafsnittet. Derfor frasagde Brøndby sig sit udebaneafsnit, men nu er der alligevel fundet en løsning i Herning. 3point.dk kunne i går fortælle, at et net foran tribunen slet ikke ville koste så meget og tage så lang tid at sætte op, som FCM gav udtryk for. Det har klubben nu også selv fundet ud af og der bliver derfor etableret et net foran udebaneafsnittet til kampen d. 25. maj. - Vi ser allerhelst, at vores fans kan følge holdet, uanset hvor kampene spilles, og at spillerne kan mærke den fantastiske opbakning ude såvel som hjemme. Derfor glæder det os, at FC Midtjylland har valgt at imødekomme vores forslag til forbedrede rammer på udebaneafsnittet, og at vi kan se frem til en stemningsfuld kamp med masser af Brøndby-fans på tribunen, siger Brøndby IF’s administrerende direktør, Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside. Du kan købe billet til udekampen mod FC Midtjylland her.