3POINT
X XX XXX Arkiv

Michael Jakobsen

Nyheder16. jun. 2025

Kotaro Uchino bekræfter Brøndby-skifte

Den japanske angriber Kotaro Uchino bekræfter nu selv, at han skifter til Brøndby IF.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen16. jun. 2025

Brøndby IF får snart tilgang af en ny angriber. Japanske Kotaro Uchino er blevet rygtet til Vestegnen og nu ser det ud til, at angriberen snart kan snøre sine støvler og træde ud på træningsbanerne omkring Brøndby Stadion.

Ifølge det japanske medie Gekisaki bekræfter Uchino selv skiftet.

- Jeg vil gøre mit bedste i Brøndby i Danmark fra denne sommer, lød det ifølge mediet fra Uchino efter universitetholdet Tsukubas seneste kamp.

- Jeg talte med Koido i går, og vi blev enige om, at det er okay at sige det, siger han videre med henvisning til holdets træner Koido Masaaki.

Gekisaki skriver videre, at Brøndby har sikret sig Uchinos underskrift i hård konkurrence med både japanske og flere udenlandske klubber.

Men det tyder altså på, at 20-årige Kotaro Uchino, som tidligere i foråret prøvetrænede i Brøndby, snart kan kalde sig Brøndby IF-spiller.

Mest kommenterede nyheder