Kostadinov: Ekstremt smigret over at en stor klub som Brøndby er interesseret i mig
Brøndby meldes interesseret i 17-årige Kaloyan Kalinov Kostadinov, og den norsk-bulgarske midtbanespiller er meget smigret over opmærksomheden fra de blå/gule.

Brøndby meldes interesseret i 17-årige Kaloyan Kalinov Kostadinov, og den norsk-bulgarske midtbanespiller er meget smigret over opmærksomheden fra de blå/gule. Foto: Lasse Lagoni Forleden blev det skrevet, at Brøndby lurer på den 17-årige midtbanespiller Kaloyan Kalinov Kostadinov. 3point.dk har talt med Sandnes Ulf-spilleren om interessen. - Jeg er ekstremt smigret og glad for, at en stor klub som Brøndby er interesseret i mig. Det gør mig endnu mere motiveret og sulten i forhold til at fortsætte med at arbejde hårdt. Jeg kender Brøndby, da det ikke bare er en af de største klubber i Skandinavien, men også en klub med en rig historie og fantastiske fans. Brøndby gør det også godt i den danske liga, som er en liga med høj kvalitet, udtaler Kostadinov til 3point.dk og fortsætter om sig selv; - Man kan beskrive mig som en teknisk spiller, som kan lide at bidrage med offensiv kreativitet. Mine ambitioner for min karriere er at blive den bedste udgave af mig selv på banen og spille på højeste niveau i Europa. Kostadinov spiller for det norske U/18-landshold og har kontrakt med sin klub frem til 31. december 2020.