3POINT
Nyheder23. jan. 2018

Kort rapport fra Dubai: Brøndby - Guangzhou

3point.dk havde en repræsentant på Rashid Stadium i går, da Brøndby og Guangzhou Evergrande spillede 3-3. Læs en kort rapport her. Brøndby spillede i går 3-3 mo

3point person
3point.dk23. jan. 2018

3point.dk havde en repræsentant på Rashid Stadium i går, da Brøndby og Guangzhou Evergrande spillede 3-3. Læs en kort rapport her. Brøndby spillede i går 3-3 mod Guangzhou Evergrande i en lidt speciel kamp, da der blev spillet to gange 60 minutter. Kampen blev også forsinket, da der var ekstrem trafik i området. Tidligere Brøndby-spiller Louissa Hansen var tilstede til kampen for 3point.dk, og hun fortæller, at det også tog to timer for hende at nå frem til kampen, selvom transporten kun skulle have taget 30 minutter. Velankommet til stadion blev hun mødt af et totalt billedeforbud, hvorfor vi kun kan bringe et billede taget ude foran Rashid Stadium, hvor kampen blev spillet. Særligt teamet omkring Guangzhou Evergrande var meget strikse omkring billeder, og et par tilskuere blev smidt ud fra stadion for at knipse med mobilen. Dette prægede stemningen blandt de 15-20 fans/tilskuere, der var på plads, og Louissa Hansen oplevede, at en kineser satte sig bag hende for at holde øje med, hvad der blev foretaget på telefonen. Læs også: Sydsiden næsten klar til ombygning: Nørgaard, Larsson og Makienok under hammeren Du kan læse et referat af kampen her, hvor der mest er fokus på første halvleg, som blev streamet. Louissa Hansen fortæller, at der ikke var særlig stor forskel på de to hold, som spillede henholdsvis første og anden halvleg rent kvalitetsmæssigt. Hun beretter derudover, at Andreas Bruus fik lidt behandling efter at have blevet erstattet af Agust Hlynsson, og at Anthony Jung ligeledes kortvarigt fik behandling, da han stødte sammen med en kineser, men Jung kom hurtigt i gang igen. Kampens store oplevelse var ifølge Louissa Hansen den blot 16-årige Morten Frendrup, som var ganske offensiv fra sin position på venstreback. Han gik særdeles uimponeret til sagen, fik sig et gult kort og spillede med både iver og kløgt. Baseret på hans præstation mod Guangzhou Evergrande, så er han en spiller, som man skal holde øje med i fremtiden.

Mest kommenterede nyheder