Kopplin: Alle vil i gruppespillet
Torsdag aften spiller Brøndby første kamp i Europa denne sæson. Og ifølge Björn Kopplin er ambitionen i spillertruppen klar. Det er en meget determineret spille

Torsdag aften spiller Brøndby første kamp i Europa denne sæson. Og ifølge Björn Kopplin er ambitionen i spillertruppen klar. Det er en meget determineret spillertrup i Brøndby, som onsdag drog mod Serbien og den første kamp i denne sæsons Europa League-kvalifikation. For ifølge Björn Kopplin er ambitionen i spillertruppen meget klar: - Alle vil i gruppespillet. Vi ved det bliver en svær kamp, for et hold der slår Sparta Prag ud, kan ikke være så dårligt igen. Men vores ambition er klar, for alle vil virkelig gerne i gruppespillet. Det er en virkelig vigtig kamp for os, udtaler Kopplin til 3point.dk I tidligere sæsoner har Europa League kampene taget hårdt på truppens kræfter med to kampe om ugen, men ifølge Kopplin er kvaliteten i truppen til at være med begge steder: - Vi har en rigtig god trup. På alle pladser er der mere eller mindre mindst to gode spillere, der konkurrerer hårdt om pladsen. Det skal være hårdt for træneren at beslutte hvem der skal spille. Sådan skal konkurrencen være i en trup, det viser kvalitet. Der er kick-off torsdag aften kl. 20.45 dansk tid mellem Subotica og Brøndby. Kampen vises på Eurosport 2.