3POINT
Per Bjerregaard

Robert Hendel

Nyheder23. jan. 2026

Kommentar: Per Bjerregaard bliver 80 - manden, der formede Brøndby

Per Bjerregaard fylder 80 år, og hans betydning for Brøndby IF kan næppe overvurderes - han var arkitekten bag klubbens sportslige gennembrud, identitet og kultur. Den stærke vision og kontrol skabte historiske succeser, men blev med tiden også en akilleshæl i en fodboldverden, der forandrede sig hurtigere end klubben. Alligevel kan Brøndby ikke forstås uden ham, og hans eftermæle står som fundamentet under nutidens klub.

3point person
Kasper Pedersbæk23. jan. 2026

I dag fylder Per Bjerregaard 80 år.

Det er ikke bare en rund fødselsdag for en tidligere formand. Det er en mærkedag i historien om Brøndbyernes Idræts Forening. For uanset hvordan man vender og drejer det, findes der ikke en enkeltperson, der i samme grad har sat sit aftryk på klubben - sportsligt såvel som kulturelt.

Per Bjerregaard var Brøndby. Og Brøndby blev i årtier formet i hans billede.

Det er både en styrke og en byrde.

Arkitekten bag miraklet

Historien er velkendt, men kan sagtens klare en gentagelse. Det der gik over over små landsbyklubber, forenet i et Brøndby videre over en samlet forstadsklub til dansk dominans, europæiske aftener og mesterskabshold, der udfordrede forestillingen om, hvad dansk klubfodbold kunne være dengang i 80’erne.

Visionen var klar: Talentudvikling, kontinuitet, mod til at tænke anderledes. Der blev gået nye veje.

Brøndby blev ikke bygget på hurtige løsninger, men på hårdt arbejde og tålmodighed. Det var ikke tilfældigt. Det var Per Bjerregaards projekt.

Han var formanden, der satte en retning - og holdt fast. Også når det kostede popularitet.

Magten og prisen

Men samme styrke blev med tiden også klubbens akilleshæl.

Den stærke centralisering af magt, den personlige kontrol og modstanden mod forandring gjorde Brøndby sårbar i en fodboldverden, der ændrede sig hurtigere, end klubben fulgte med. Hvor andre professionaliserede, moderniserede og internationaliserede, holdt Brøndby længe fast i en model, der var tæt knyttet til én mands dømmekraft.

Hvad der er væsentligt at forstå er, at det var aldrig for egen profilerings skyld. Det var altid for klubben, altid for fællesskabet.

Da det gik godt, var det genialt.

Da det gik skidt, var det svært at korrigere.

Regningen kom - sportsligt og økonomisk.

Men Brøndby står her ikke desto mindre stadig.

Et uomgængeligt eftermæle

Det ændrer dog ikke ved det helt centrale: Brøndby IF kan ikke forstås uden Per Bjerregaard. Hverken triumferne, identiteten eller konflikterne.

Nutidens Brøndby - med eksterne ejere - er på mange måder det diametrale modstykke til Bjerregaards Brøndby. Men fundamentet, selvforståelsen og fortællingen om klubben udspringer stadig af hans tid.

Man kan diskutere beslutninger. Man kan kritisere manglende rettidig omhu. Man kan mene, at han blev for længe.

Men man kan ikke tage betydningen fra ham!

Tillykke - og tak

Per Bjerregaard fylder 80 år i dag.

Det fortjener respekt. Det fortjener vi alle dvæler et øjeblik. For intet nutidigt Brøndby uden Per Bjerregaard.

Det er i sig selv et vidnesbyrd om, hvor dybt hans aftryk rækker.

Tillykke med fødselsdagen.

Og tak for historien Per.

En gang Brøndby, altid Brøndby!

Mest kommenterede nyheder