3POINT
Jesper Sørensen

Teis Markfoged

Nyheder9. apr. 2024

Kommentar: Jesper Sørensen har arbejdet sig til anerkendelsen

Jesper Sørensen fortjener en stor ros, for det han har gjort siden sin tiltrædelse i Brøndby lyder det i denne kommentar.

3point person
Kasper Pedersbæk9. apr. 2024

Brøndby er med i toppen af Superligaen. Aktuelt á point med FC Midtjylland på førstepladsen oven på mandagens uafgjorte kamp mod Silkeborg på Brøndby Stadion.

Det ændrer dog ikke på, at Jesper Sørensen fortjener ros, for det arbejde han har leveret sin han tog over som cheftræner i januar 2023. Hvor han tiltrådte på en 2,5 år lang kontrakt.

Jesper Sørensen overtog et Brøndbyhold placeret tættere på nedrykningsstregen end på top 6. Et hold uden en taktisk og spillestilsmæssig rød tråd. En trup, hvor der nok var hentet profiler, men de stadig ikke var forløst kollektivt.

Det viste sig, at der hverken var quickfixes eller mirakelkure natten over i foråret 2023, der kunne hjælpe Brøndby trods en ellers (kortvarig) opløftende resultatmæssig periode (hvor top 6 blev indfriet). Brøndby blev også hurtigt slået fire felter tilbage på ludobrættet med nogle gevaldige ture i maskinen, da først slutspillet stod for døren.

Det første halve år var historien om den grimme ælling. Brøndby blev ikke mirakuløst genrejst til et perfekt spillende fodboldhold. Der var gevaldige bump på vejen, kritik af udtrykket i flere kampe (retfærdig kritik skal det siges) og resultater, der placerede Brøndby som den bløde mellemvare i slutspillet.

Men det pauvre forår blev efterfulgt af et bedre efterår. En rød tråd vandt stille og roligt indtog på holdet. På banen. I truppen. På trænerbænken.

Tingene har udviklet sig over tid. Spillestilen er inden for en ramme, det er ikke en revolution, men en evolution.

Jesper Sørensen har langsomt bygget et spillestilsmæssigt fundament til Brøndby.

De manglende minutter til masterclass-spillere har også vendt i foråret 2024. Fremtidens brosten er begyndt at blive lagt, et punkt der ellers var et af få kritikpunkter sidst på efteråret 2023.

Jesper Sørensen fortjener derfor stor ros for sit arbejde gennem nu 16 måneder som cheftræner i Brøndby, hvor han har rykket stabiliteten og præstationerne til et nyt niveau. 

Med kontraktudløb i sommeren 2025 bør den sportslige ledelse have fokus på at lægge en plan for fremtiden. Og lige nu, der er der god grund til at den plan også involverer Jesper Sørensens navn.

Mest kommenterede nyheder