3POINT
Nyheder22. jan. 2018

Kom med til stor, fan-arrangeret turnering i Brøndby Hallen på lørdag

Alpha har arrangeret en stor indendørsturnering i Brøndby Hallen, hvor Brøndby-fans tørner ud på halgulvet. Læs her, hvordan du kan komme med på lægterne. Lørda

3point person
3point.dk22. jan. 2018

Alpha har arrangeret en stor indendørsturnering i Brøndby Hallen, hvor Brøndby-fans tørner ud på halgulvet. Læs her, hvordan du kan komme med på lægterne. Lørdag den 27. januar løber et stort indendørsstævne af stablen i Brøndby Hallen. Stævnet er arrangeret af Brøndby-fans for Brøndby-fans med Brøndby-fans i aktion. Det er ikke længe siden KMD Cup blev spillet med Superliga-holdets stjerner, men nu er det altså fansenes tur til at tørne ud i hallen. Det er Alpha, der har arrangeret turneringen og der er 16 tilmeldte hold - 150 spillere - der skal i aktion på halgulvet i Brøndby Hallen. Hvis du gerne vil ind og se turneringen og hygge dig sammen med dine medfans, er der naturligvis også mulighed for det. Herunder følger praktisk information om stævnet: - Indgang koster 20 kroner - børn under 12 år kommer gratis ind - Når man har købt billet, kan man komme og gå i løbet af dagen - Der kan købes øl, sodavand, mad og merchandise i boderne - Dørene åbner klokken 09.30 for tilskuere Udvalgte kamptidspunkter: 10.00: Åbningskamp 14.30: Første kvartfinale 15.20: Første semifinale 16.00: Finale Billetterne købes i døren. Tilmeld dig eventet her.

Mest kommenterede nyheder