3POINT
Nyheder2. apr. 2017

Kollektivet skabte grobund for Brøndby-sejr

En stærk kollektiv indsats var grobrund for gode individuelle aktioner, da Brøndby IF lørdag eftermiddag på hjemmebane vandt over AaB i U/17-Ligaen. Jesper "Job

3point person
3point.dk2. apr. 2017

En stærk kollektiv indsats var grobrund for gode individuelle aktioner, da Brøndby IF lørdag eftermiddag på hjemmebane vandt over AaB i U/17-Ligaen. Jesper "Jobbe" Lindstrøm åbnede scoringen.FOTO: Jesper Lindstrøms facebook-sideI U/17-Ligaen er Brøndby IF i høj grad med i mesterskabskampen, og lørdag eftermiddag skulle guldjagten fortsætte på hjemmebane mod AaB. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg sendte dette hold på banen fra første fløjt:Mads Hermansen Victor Sørensen - Anton Skipper Hendriksen (A) - Benjamin Laursen - Lucas Rejnhold Steen Morten Frendrup - Andreas Pyndt Andersen Ertugrul Teksen Magnus Warming - Muamer Brajanac - Jesper "Jobbe" Lindstrøm Hjemmeholdet satte sig hurtigt på begivenhederne, og langt det meste spil foregik gennem stort set hele kampen på gæsternes banehalvdel. Med god lyd og hårdt arbejde skabte holdet grobund for gode individuelle aktioner, og selv om slutcifrene antyder en tæt kamp, var der reelt aldrig tvivl om udfaldet. En fornøjelse at se de blå/gule Det var en fornøjelse at se de blå/gule spille både hurtigt, varieret og med stor koncentration. Pauseføringen på 2-0 var en logisk konsekvens af begivenhederne og ikke et mål for lille - måske snarere tværtimod. Den første store Brøndby-chance kom efter et kvarters spil, hvor fint sammenspil mellem Magnus Warming og Andreas Pyndt Andersen bragte Muamer Brajanac helt fri foran mål, men Brøndby-angriberen misbrugte det store tilbud. Fem minutter senere afsluttede Jesper "Jobbe" Lindstrøm for svagt efter et fint gennemspillet angreb. Allerede minuttet efter revancherede Jobbe sig dog med en flot scoring. En lang bold fra anfører fik kantspilleren, der var søgt indover midten på banen, elegant tæmmet på kanten af feltet, og nærmest i samme bevægelse blev kuglen flugtet i nettet uden chance for AaB-keeperen. Målet til 2-0 fem minutter før pausen var resultatet af et højt genpres, hvor Brøndby fastholdt bolden langt fremme. Den endte hos Ertugrul Teksen i feltet, som kunne vende rundt og sende bolden fladt ind ved fjerneste stolpe. Unødvendig spænding Anden halvleg var mindre end to minutter gammel, før Brøndby atter fik bolden i det nordjyske målnet. Et perfekt indlæg fra Jesper "Jobbe" Lindstræm fik Anton Skipper Hendriksen, som var blevet fremme efter en dødbold, flot og uimodståeligt headet ind, men desværre for de blå/gule blev der både vinket og fløjtet for offside. Hjemmeholdet dominerede også efter pausen, men dog ikke helt så udtalt som i første halvleg. Tempoet gik lidt ned, men der var fuld kontrol over begivenhederne - sådan da. Ti minutter før tid slap AaB's Gabriel Alves Christensen pludselig helt fri med Mads Hermansen på en omstilling og scorede sikkert. Helt unødvendigt var et nærmest dødt og begravet AaB-hold nu pludselig med i kampen, men vi skulle helt frem til de døende minutter, før nordjyderne i to omgange formåede at true Brøndby-målet igen. Første gang var Brøndby-keeper Mads Hermansen sikkerheden selv, og anden gang blev bolden headet over mål i tillægstiden. På trods af den unødvendige spænding til sidst var det set over hele kampen en flot Brøndby-indsats, som bragte de blå/gule tilbage på rækkens dukseplads, efter at AGF kortvarigt havde haft den til låns. Der er nu lagt op til et topbrag på lørdag, når FC Nordsjælland i Farum tager imod drengene fra Vestegnen.

Kampen i tal

Brøndby IF - AaB 2-1 (2-0) 22. minut: 1-0; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 35. minut: 2-0; Ertugrul Teksen 52. minut: Gult kort til Ertugrul Teksen (BIF) 59. minut: Mikkel Eslund ind / Magnus Warming ud 67. minut: Frederik Nørrestrand ind / Ertugrul Teksen ud 70. minut: 2-1; Gabriel Alves Christensen 74. minut: Jacob Rasmussen ind / Victor Sørensen ud 80. minut: Gult kort til Morten Frendrup (BIF)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder