Køb dit juletræ ved Brøndby Stadion
Brøndbyernes IF sælger juletræer ved Brøndby Stadion. Overskuddet går til klubben. Hvis man skal bruge et juletræ - og bor i nærheden - er det muligt at købe de

Brøndbyernes IF sælger juletræer ved Brøndby Stadion. Overskuddet går til klubben. Hvis man skal bruge et juletræ - og bor i nærheden - er det muligt at købe det ved Brøndby Stadion. Og hvis man endda er Brøndby-fan, er der ingen grund til at lade være, idet overskuddet går til Brøndbyernes IF. Ifølge klubbens hjemmeside - brondbyif.net - er der tale om smukke Normans-grantræer, som kommer fra en jysk plantage og er dyrket efter økologiske principper. Er man hurtig kan man også erhverve sig en juletræsfod i Brøndby-farver. Der var 1. åbningsdag i søndags, men salget går for alvor i gang i morgen torsdag den 10. december og varer til og med søndag den 20. december. På hverdagene er der åbent kl. 17:00-19:00 og i weekenderne kl. 14:00-17:00. Salget foregår ved indgangen til Sydsiden.