3POINT
Mathias Kvistgaarden

Carl Johan Dahl

Nyheder17. sep. 2025

Knæskade - Kvistgaarden ude i seks uger

Mathias Kvistgaarden fik endelig hul på bylden for sin nye klub, men han måtte alligevel gå frustreret og skadet fra banen.

3point person
Adam Emil Mossin17. sep. 2025

Den tidligere Brøndbyprofil startede udekampen mod Coventry for sin nye klub i Championship. Her scorede han altså sit første mål for kanariefuglene i første halvleg. Men i anden halvleg måtte han gå fra banen med smerter i knæet og lod sig udskifte for Oscar Schwartau. Tidshorisonten for skaden er nu meldt ud af cheftræner Liam Manning på Norwich's X-profil, hvor der er tale om en forventet pause på omkring seks uger. 

Manning udtaler i øvrigt om skaden: "Det var en harmløs landing. Det kræver ikke operation, hvilket er gode nyheder, men vi må se, hvordan han reagerer på genoptræningen."

Kvistgaarden kan ærgre sig ekstra meget, da han ellers var ved at bide sig fast i start-11'eren, hvor han har startet de seneste tre kampe for klubben.

Norwich ligger i midterfeltet i Championship på en tiende plads med syv point i de første fem kampe.

Mest kommenterede nyheder