.jpg%3F2026-07-03T14%253A01%253A47.105Z&w=3840&q=75)
Michael Jakobsen
Knæet har drillet Filip Bundgaard
Filip Bundgaard har gennem længere tid været ramt af en knæproblematik, som man nu skal have helt styr på i landskampspausen.

Filip Bundgaard måtte melde afbud til det danske U/20-landshold, som han ellers var udtaget til. Offensivspilleren kom heller ikke på banen, da Brøndby IF i søndags hjemme spillede 1-1 mod FC Nordsjælland.
Cheftræner Jesper Sørensen fortæller, at Bundgaard har været drillet af en problematik i knæet, som man nu vil bruge landskampspausen på at få helt styr på.
- Han har haft en længerevarende knæproblematik, som han ikke helt har kunne komme af med. Den skal vi se, om vi ikke kan komme af med her i pausen, så han kan stå klar til sidst, siger Jesper Sørensen til 3point.dk.
- Det har drillet ham over en længere periode. Og derfor har vi valgt at sige, at nu skal vi prøve at se, om vi kan få ham helt klar.
Næste opgave for Sørensen, Bundgaard og Brøndby er en udekamp mod Sønderjyske den 24. november.