3POINT
Nyheder10. jan. 2018

KMD Cup-optakt med Tverskov: Brøndby har mange gode og tekniske spillere

3point.dk bringer frem mod KMD Cup en optakt med en profil fra hver klub, der deltager. Her er det Jeppe Tverskov fra OB. Fredag aften spilles der KMD Cup i Brø

3point person
3point.dk10. jan. 2018

3point.dk bringer frem mod KMD Cup en optakt med en profil fra hver klub, der deltager. Her er det Jeppe Tverskov fra OB. Fredag aften spilles der KMD Cup i Brøndby Hallen. Et nyt årligt tilbagevendende indendørsstævne, som er sat i søen af Brøndby IF, OB, AaB og AGF. 3point.dk bringer frem mod stævnet en optakt med en profil fra hvert deltagende hold. Her er det Jeppe Tverskov fra OB, som ser frem mod turneringen. Knald på i hallen 24-årige Jeppe Tverskov er midterforsvarer i OB, men kan også spille midtbane. Han har en fortid i både Lyngby og Randers og har tidligere stiftet bekendtskab med indendørs fodbold. Han forventer knald på i Brøndby Hallen. - Jeg har spillet en enkelt indendørsturnering tidligere med Lyngby, hvor vi var i Tyskland. Der var rigtig godt knald på og man mærker det lidt mere, når det er inde i en lukket hal. For dem der ikke har prøvet det før, tror jeg også det vil være et lille chok, for det er alligevel en del højere indenfor end udenfor, siger han til 3point.dk. Han og holdkammeraterne i OB glæder sig til turneringen. Indendørs fodbold er noget, de fleste fodboldspillere har gode minder fra, forklarer Tverskov. - Vi har snakket lidt om det herovre i forhold til at indendørs oftest er en sport, man dyrker lidt i ferierne, og som folk oftest kun har sjove minder fra. Det er noget, man kan lave i sin fritid uden for fodbolden. Folk glæder sig, for det er ikke som at skulle over og spille en kamp, hvor der er pres på. Vi skal over og vise os frem og der er plads til at lave lidt tricks og den slags. På trods af sin position lidt længere tilbage på banen, udelukker Tverskov da heller ikke et trick eller tro fra egne fødder ved KMD Cup. - Det var mere, da man var lidt yngre. Det er noget tid siden, men jeg tror godt jeg kan være med. - Nu er jeg jo midterforsvarer, så det er ikke rigtig min opgave, men det kan da godt være, når vi først kommer i gang, at der er plads til et trick eller to. Brøndby har gode, tekniske spillere OB er i pulje med Brøndby og Næstved ved KMD Cup. Og mens Tverskov ikke kender så meget til 2. divisionsholdet, er han opmærksom på at Brøndby har flere teknisk dygtige spillere. Brøndby har dog ikke udtaget en trup endnu, så Tverskov havde lidt svært ved at nævne specifikke blågule profiler. - Nu kender jeg ikke Frem så godt, hvis jeg skal være helt ærlig, men Brøndby har jo mange gode, tekniske spillere. Der er et par stykker der, der godt kunne være profiler i turneringen, hvis de får lov til at spille med. Kan du huske, at Kasper Fisker er blevet kaldt Danmarks bedste indendørsspiller? - Jeg kan godt huske det og jeg spillede selv med Kasper Fisker i Randers. De var nogle drenge fra Hobro, der var med på et indendørshold, som Fisker fik snakket rimelig meget om, lyder det med et smil. - Jeg kan godt forestille mig, at han er en af de typer, Brøndby gerne ville have med. Tverskov fremhæver selv to spillere fra OB-truppen, som man skal holde øje med fredag aften. - Vi har Greve med, som er rigtig dygtig offensiv og kreativ spiller. Julius Eskesen er også en rigtig dygtig en-mod-en-spiller, som også er glad for at udfordre. Et sjovt element Det er klubberne Brøndby IF, OB, AaB og AGF, der er gået sammen om at stable KMD Cup på benene. Turneringen skal således rejse rundt mellem byerne i de kommende år og det er et sjovt element, mener Tverskov. - Det er et sjovt element i turneringen. Det er én ting, at man kommer rundt i de store byer. Brøndby gør det allerede godt, men vi i de andre storbyer skal også prøve at efterkomme det store indbyggertal, der er i byerne i forhold til fodboldholdet. - Det gør også, at det er nogle attraktive modstandere, som er sjove at spille mod. Det hele starter altså i Brøndby Hallen på fredag klokken 19.00. Hvis du ikke har billet til arrangementet, kan det hele ses på TV3+. OB-truppen til KMD Cup: 6. Jeppe Tverskov 7. Joan Simun Edmundsson 11. Casper Nielsen 16. Julius Eskesen 18. Mathias Thrane 19. Mikkel Desler 21. Mathias Greve 22. Nana Welbeck 27. Oliver Christensen 29. Mads Frøkjær

Mest kommenterede nyheder