3POINT
Nyheder5. jan. 2020

KMD Cup byder også på miniturnering: Brøndby Support skal i kamp på halgulvet

Brøndby Support skal i kamp for den blågule ære, når KMD Cup 2020 afvikles på fredag i Odense. Fredag den 10. januar er det tid til KMD Cup i Odense. Det er en

3point person
3point.dk5. jan. 2020

Brøndby Support skal i kamp for den blågule ære, når KMD Cup 2020 afvikles på fredag i Odense. Fredag den 10. januar er det tid til KMD Cup i Odense. Det er en kærkommen lejlighed til at få stillet Superliga-abstinenserne lidt og se flere profiler i aktion. Brøndbys trup til turneringen er endnu ikke udtaget, men vi skal nok skrive om det her på 3point.dk så snart den er. Ud over kampe mellem Brøndby, OB, AaB og AGF, vil der i år også være en kamp mellem fansene. Ikke bare på tribunen, men også på banen! De fire holds fanklubber skal nemlig spille mod hinanden i Fan Cup, skriver OB på sin hjemmeside. - Turneringen skydes i gang kl. 17.50, når Brøndby Support møder AaB Support Club, og ti minutter efter mødes AGF Fanclub Aarhus og initiativtagerne fra De Stribede, inden de to vinderhold mødes i finalen kl. 19.30, som bliver sendt direkte på 3+, lyder det på OB.dk. - Hver kamp varer syv minutter, og vi ser frem til nogle festlige kampe, hvor en flok dedikerede fans skal forsvare deres klubfarver i en ny, sjov turnering. Brøndbys afsnit til KMD Cup er udsolgt. Turneringen sendes også live på 3+, mens 3point.dk også er til stede og dækker turneringen i både tekst, billeder og video.

Mest kommenterede nyheder