3POINT
Nyheder22. jul. 2017

Kliment: Vi skal være meget fokuserede

Jan Kliment husker tilbage på sin scoring i Farum mod søndagens modstander FC Nordsjælland og understreger, at Brøndby skal være meget fokuserede, for at få nog

3point person
3point.dk22. jul. 2017

Jan Kliment husker tilbage på sin scoring i Farum mod søndagens modstander FC Nordsjælland og understreger, at Brøndby skal være meget fokuserede, for at få noget med hjem i denne runde. Brøndby møder søndag FC Nordsjælland i Superligaens anden spillerunde. For Jan Kliment er det mødet med det hold, som han scorede sit første Brøndby-mål mod. Det sikrede endda et vigtigt point og 1-1 og var også et flot et af slagsen. - Jeg husker kampen mod FC Nordsjælland, hvor jeg scorede mit første Brøndby-mål, så det var en lidt speciel kamp for mig. Vi spillede 1-1, og det var en svær kamp - blandt andet på grund af deres kunstgræsbane, siger Kliment til Brøndbys hjemmeside. Angriberen understreger, at de blågule skal være meget fokuserede søndag, hvis de skal have noget med hjem fra Farum. Og så vil Kliment naturligvis gerne score igen - som han gjorde det i premieren mod FC Midtjylland. - De (FCN, red.) træner på sådan en bane hver dag, hvilket kan give dem en lille fordel, så vi skal være meget fokuserede. - Jeg håber, at jeg kan score igen på søndag. Som angriber skal jeg score i hver kamp, så forhåbentligt får jeg scoret, men det vigtigste er, at vi vinder kampen. Om det er mig, Mukhtar, Pukki eller Wilczek, der scorer, er ligemeget - det vigtigste er som sagt, at vi vinder kampen og fortsætter den gode start i Superligaen. Der er kampstart klokken 16.00 i Farum søndag.

Mest kommenterede nyheder