3POINT
Nyheder16. sep. 2017

Kliment: Troels Bech og Zorniger er vigtige for mig

Jan Kliment nyder tilværelsen i Brøndby og føler sig hjemme i Danmark. Han er taknemmelig over for Troels Bech og Alexander Zorniger, som begge er vigtige for h

3point person
3point.dk16. sep. 2017

Jan Kliment nyder tilværelsen i Brøndby og føler sig hjemme i Danmark. Han er taknemmelig over for Troels Bech og Alexander Zorniger, som begge er vigtige for ham, forklarer angriberen. For et halvt år siden var der nok ikke mange der troede på, at Jan Kliment i sæsonen 2017/18 ville være delt Brøndby-topscorer efter otte kampe. Men sådan blev det og den tjekkiske angriber står indtil videre noteret for fire Superliga-træffere og tre assists. Det kommer oven på en sæson, hvor Kliment ikke havde den store succes i den gule trøje, men Troels Bech og Alexander Zorniger blev ved med at tro på angriberen. Det er han glad for og de to er vigtige for Kliment - særligt Zorniger, som nu har givet tjekken tre chancer i karrieren. - Han (Alexander Zorniger, red.) har reelt set givet mig tre chancer – én i Stuttgart, én i Brøndby første gang, og nu endnu én i form af forlængelsen af lejeaftalen. Så jeg er glad for at vide, at både han og Troels (Bech, red.) tror på mig, og de ved også, hvilke områder jeg skal forbedre mig i. De er meget vigtige for mig, de to, siger Kliment til klubbens hjemmeside. Han nyder tilværelsen i klubben og føler sig hjemme i Danmark. - Jeg føler mig mere hjemme her i Brøndby efterhånden. Min kæreste er flyttet herop nu, og det hjælper gevaldigt på det. Når jeg er i Tjekkiet til landsholdspause eller ferie, har jeg taget mig selv i at sige, at jeg skal hjem bagefter. Det er vel et godt tegn. Jan Kliment kan igen komme i aktion for Brøndby søndag aften, når AaB gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder