Kliment har været skadet siden april: Nu er han blevet opereret igen og kan se frem til yderligere seks måneders pause
Jan Kliment fik en mareridts-skade i knæet, da Brøndby den 02. april vandt 0-3 på udebane over AaB. Just som han var kommet tilbage fra genoptræning skulle han

Jan Kliment fik en mareridts-skade i knæet, da Brøndby den 02. april vandt 0-3 på udebane over AaB. Just som han var kommet tilbage fra genoptræning skulle han opereres igen, og kan nu se frem til yderligere seks måneds pause. Jan Kliment fortæller i et større interview med det tjekkiske medie iDNES.cz, at han ikke tidligere har haft erfaring med at være langtidsskadet. Det har han uheldigvis fået nu, hvor han er blevet opereret igen efter den knæskade, som han fik mod AaB den 02. april i år. Kliment troede selv, at han var klar til at træne med igen, men lægerne i Stuttgart mente noget andet, og nu kan tjekken derfor se frem til yderligere seks måneders pause fra fodbolden. Kliment udtaler i interviewet, at det var en god beslutning, at han lod sig operere igen, da det viste sig, at ligamentet i knæet var helt ødelagt. Han fortæller yderligere, at han i den første måned efter operationen kun kan ligge ned, og at han derfor spiller rigtig meget FIFA. 25-årige Kliment har kontrakt med Stuttgart frem til 30. juni 2019.