Kliment efter afbrænder: Jeg skal score et mål mere
Jan Kliment sikrede Brøndby det ene point i søndagens kamp mod OB. Han er dog mest af alt skuffet over, at han brændte en anden stor chance, og dermed måtte nøj

Jan Kliment sikrede Brøndby det ene point i søndagens kamp mod OB. Han er dog mest af alt skuffet over, at han brændte en anden stor chance, og dermed måtte nøjes med 1-1. Jan Kliment var igen på pletten med sit fjerde mål i 8 kampe for Brøndby i denne sæson. Han er dog mest af alt skuffet over, at holdet ikke vandt kampen. - Jeg er lidt skuffet. Det blev en hård kamp. OB stillede sig bare ned og ventede på, boldene kom ind i feltet, og vi udnyttede dem ikke. Det er skuffende. Det er en god ting, at vi skaber chancerne, men vi er også nødt til at score på dem. Ellers vinder vi jo ikke, siger Kliment til 3point.dk. - Jeg synes, vi spiller for langsomt før pausen. Vi indkasserer et mål, og det vækker os lidt. Vi får spillet fint kombinationsspil og scorer også et mål, men vi skaber chancer til mere, og vi skal score flere mål end vi gør. En af de chancer, der kunne have bragt de tre point til Vestegnen var, da Kliment fra klods hold sparkede bolden lige på Sten Grytebust. - Jeg scorede, og det er en god ting, men jeg havde en chance mere, som var en 100%-chance, som jeg skal score på. Det var en stor fejl. Jeg skal score i de situationer. Jan Kliment er nu, sammen med Lasse Vigen, Brøndbys topscorer i denne sæson.