3POINT
Anis Slimane

Freja Borne

Nyheder28. jun. 2023

Klar besked: Slimane skal videre nu

Der herskede ikke megen tvivl, da fodbolddirektør Carsten V. Jensen onsdag talte med mediet bold.dks udsendte omkring Anis Slimanes fremtid i Brøndby. For den tunesiske landsholdsspillers bagland havde tonet rent flag over for den sportslige ledelse i på Vestegnen - det var tid til at komme videre.

3point person
Kasper Pedersbæk28. jun. 2023

Historiens hovedperson har slet ikke påbegyndt preseason træningen i Brøndby endnu, da han har fået forlænget sin sommerferie grundet landsholdsopgaver, og derfor på papiret først træder ind ad døren i Vestegnen igen den 6. juli. Men står det til hovedpersonens bagland, så skal Anis Slimane ikke tilbringe sit arbejdsliv meget længere i Brøndby. Det stod klart, da mediet bold.dk tidligere onsdag talte med fodbolddirektør Carsten V. Jensen om den tunesiske landsholdsspillers Anis Slimanes fremtid i Brøndby, hvor kontrakten løber ud om et år:

-  Jeg synes ikke, vi skal afvise noget, men der har ligesom været tonet rent flag fra hans lejr i forhold til at sige, at det nok er tid til at komme videre.

Fodbolddirektøren er da heller ikke kategorisk afvisende over for et salg, og nævner selv vigtigheden af at få en afklaring, så klubben ikke skal træde ind i september måned uden hverken et salg eller en kontraktforlængelse. Det betyder også at Carsten V. Jensen er åben for at drøfte en transfer med interesserede klubber, men sætter samtidig også en meget klar ramme. For prisen skal være tilfredsstillende, der kommer ikke til at være udsalg på Vestegnen:

- Det vil vi også gerne være med til at kigge ind i, men der skal lige være noget konkret at forholde sig til, og i øvrigt er det jo ikke sådan, at vi forærer vores dygtige spillere væk, så vi må se.

Carsten V. Jensen talte onsdag ned mediet bold.dk om Anis Slimanes fremtid i Brøndby, hvor en transfer godt kan komme på tale oven på Slimanes bagland har tonet rent flag og kaldt det er på tide for den tunesiske landsholdsspiller at komme videre i karrieren.

Ønsker man en uddybende analyse af Anis Slimanes tid på Vestegnen, og hvorfor tiden taler ind i en transfer kan man med fordel læse denne analyse "Analyse - Vejen til Slimanes forventede transfer"

Mest kommenterede nyheder