3POINT
1739567687-BIFsejr-65.jpg

Simon Kammer

Nyheder23. feb. 2025

Klaiber: Vejle har momentum

Det har været en speciel uge på Vestegnen, og søndag venter et Vejle-hold, der kommer fra en sejr over Silkeborg.

3point person
Anders Villaume Vestergaard23. feb. 2025

- For mig har det været en normal træningsuge. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at forberede mig på kampen.  

Sådan sagde Sean Klaiber efter fredagens træning som optakt til kampen mod Vejle på udebane. 

En optakt, der ikke har været optimal for Birks tropper. 

Selvom det har været en almindelig træningsuge for Sean Klaiber personligt, kan han godt se, at det ikke har været en drømmeuge for de blå-gule.  

- Der har ikke været lige så mange spillere på træningsbanen, så trænerteamet kunne ikke lave alle de øvelser, de ville. Men alle, der var på træningsbanen, har haft en god træningsuge.  

Trods den usædvanlige uge, der har ledt op til kampen, lyder en udebanekamp måske overkommelig for et Brøndby-hold, der skal spille med om det danske mesterskab. 

Men Sean Klaiber påpeger, at de har gang i noget spændende i trekantområdet. 

- De er i en god forfatning lige nu. De har momentum. Deres angriber er tilbage. 

- De vandt også over Silkeborg, som er et hold, der normalt spiller med i top-6.  

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder