3POINT
1701027875-16.LBK-BIFlav(27of53).jpg

Teis Markfoged

Nyheder26. nov. 2023

Klaiber: Dejligt med to mål, men ville hellere have haft sejren

Sean Klaiber scorede to gange mod Lyngby, men det var kun nok til et enkelt point.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen26. nov. 2023

Sean Klaiber var her, der og alle vegne for Brøndby IF søndag aften i Lyngby. Wingbacken fik endda også scoret to gange, men det var alligevel kun nok til et enkelt point ude mod Lyngby BK.

- Jeg er skuffet. Da jeg scorede mit andet mål, troede jeg, den var hjemme. Slutningen på kampen var SÅ skuffende, lød det fra Sean Klaiber i mixed zone efter kampen.

- Det var dejligt for mig at score to mål i dag, men jeg ville hellere have haft sejren.

Kevin Tshiembe så rødt efter en halv times spil og det ændrede naturligvis kampens forløb, at Brøndby skulle spille en mand i undertal i mere end en time.

- Det var en en-mod-en og han var bag ham, så det er svært. Nogle gange er det fint nok at gøre, hvis det for eksempel sker i kampens sidste minut, så kan det være okay at gøre. Men Kevin (Tshiembe, red.) er en voksen mand, og han ved, hvordan han skal håndtere situationerne. Jeg bebrejder ham ikke noget.

Til gengæld bebrejder målscoreren VAR ikke at fungere optimalt. Det virkede i hvert fald on/off i kampen i Lyngby, og i situationen omkring det røde kort, var VAR ude af drift. 

- Det er utroligt. Måske var der et frispark på Rasmus (Lauritsen, red.). Så ville situationen aldrig have udviklet sig. Jeg synes, det er en joke, at det ikke virker. Der er så mange fejl med VAR. Jeg er ikke Einstein, men vi må tænke over, hvad vi vil og skal gøre med VAR.

Sean Klaiber og resten af Brøndby-holdet skal i aktion igen på søndag, når det gælder en hjemmekamp mod Hvidovre IF.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder