3POINT
Sean Klaiber

Nanna Møller Karlsen

Nyheder10. apr. 2026

Klaiber-agent og Cooper uenige: Situationen er uændret

Sean Klaiber er smidt af holdet i Brøndby. Situationen er ikke ændret, selvom Klaibers agent har været i medierne og krævet bedre forklaringer for udelukkelsen til spilleren.

3point person
Adam Emil Mossin10. apr. 2026

Sean Klaiber er ikke længere at finde i Brøndby-truppen. Mens der er positiv udvikling om den anden udelukkede spiller, Benjamin Tahirovic, så er Sean Klaibers situation uændret.

Klaibers Agent, Boy Kuijpers, har talt med Tipsbladet, og fortalte bl.a. følgende:

- Samtidig har vi fundet det vigtigt at reagere, da den nuværende situation risikerer at skabe et urimeligt billede af Sean, samtidig med at han ikke selv har fået en klar forståelse af de bagvedliggende årsager, og agenten fortsætter:

- Det vi kan sige er, at der til dags dato ikke er blevet givet nogen konkret forklaring eller dokumenteret begrundelse til Sean. Det gør det svært for ham at forholde sig til eller håndtere situationen på en meningsfuld måde. 

Derudover fortæller han, at Sean Klaiber stadig er fuldt dedikeret til sit arbejde i klubben.

Steve Cooper blev forholdt sagen i mixed zone op til søndagens kamp mod FC Midtjylland. Han støtter sig til det skriv klubben har svaret på baggrund af agentens udtalelser:

- Der kan naturligt være forskellige opfattelser af, hvor klar og dækkende en kommunikation har været, for som spiller vil man altid søge så meget klarhed som muligt for sin egen situation. Det tror jeg alle kan forholde sig til. Fra klubbens side har vi haft en åben dialog med Sean om omstændighederne, og han er løbende blevet informeret om baggrunden for situationen. Den tilgang vil vi naturligvis fortsætte med at have, kommer det fra Brøndby til Tipsbladet.

Men derudover fortæller Cooper:

- Jeg tror agenten har talt med Benjamin Schmedes to eller tre gange. Så der har ikke været mangel på dialog. Situationen er blevet håndteret for nogle uger siden, og det er virkelig ikke et emne i klubben, og ingen snakker om det.

Dermed ser det altså ikke ud til, at Sean Klaiber er at finde i Brøndbys trup inden for den nærmeste fremtid.

Mest kommenterede nyheder