3POINT
Nyheder9. okt. 2018

Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard hyldes med statue og ny plads

Kjeld Rasmussen får en plads ved Brøndby Stadion opkaldt efter sig, mens der skal rejses statuer af både Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard. Det afslører Brøndb

3point person
3point.dk9. okt. 2018

Kjeld Rasmussen får en plads ved Brøndby Stadion opkaldt efter sig, mens der skal rejses statuer af både Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard. Det afslører Brøndby Kommunes borgmester Kent Max Magelund. Hvis man spørger i Brøndby IF hvem der har været de vigtigste personer for klubben gennem tiden, vil især to navne for evigt gå igen. Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard. Bjerregaard som den visionære klubleder. Rasmussen som borgmesteren i byen, der satsede på sport og vandt stort. Siden har Brøndby IF vokset sig større end nogen nok havde forestillet sig, og nu skal de to legender hyldes af hhv. klubben og kommunen. Brøndby Kommune har nemlig lanceret planerne om at opkalde en plads efter Kjeld Rasmussen, og det ser nu endelig ud til at lykkes. - Jeg har længe haft det ønske, at vi skal opkalde en plads efter Kjeld Rasmussen, fortæller borgmester i Brøndby Kommune Kent Max Magelund (S) til Folkebladet. – Der har været nogle tekniske udfordringer. For eksempel skal brandvæsenet kunne finde frem til det, når et sted kommer til at hedde Kjeld Rasmussens Plads. Men det ser ud til, at det nu er faldet på plads. Derfor ser kommunen og BIF på, hvordan vi i praksis kan gøre det. Men jeg forventer, at vi inden for få måneder får lavet borgmester Kjeld Rasmussens Plads på stadion, udenfor Michael Laudrup Loungen. Kent Max Magelund oplyser desuden, at Brøndby IF har planer om at rejse en statue til ære for Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard.

Mest kommenterede nyheder