Kjeld Rasmussen er gået bort
Brøndby meddeler at tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen afgik ved døden i går. Han blev 91 år. Kjeld Rasmussen blev byrådsmedlem i 1958 og Brøndbys bor

Brøndby meddeler at tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen afgik ved døden i går. Han blev 91 år. Kjeld Rasmussen blev byrådsmedlem i 1958 og Brøndbys borgmester i 1966. Det var han helt frem til 2005, hvilket gjorde ham til Danmarkshistoriens længst siddende borgmester. Ud over at lægge navn til Kjeld Rasmussen Cup, så har han haft meget stor betydning for Brøndby IF. - Kjeld Rasmussen var både en af de første og en af de største ildsjæle omkring Brøndbyernes IF og rejsen fra seriefodbold til det storhold, vi kender i dag. - Sammen med mange andre ildsjæle skabte Kjeld Rasmussen en klub båret af frivillighed og fællesskab - et fælleskab der på fodbold- og fansiden er vokset sig til det stærkeste i Danmark, og med både mesterskaber, pokaltitler og mange store europæiske kampe til følge, skriver brondby.com Til mandagens kamp vil der inden kampen blive afholdt 30 sekunders stilhed efterfulgt af 30 sekunder med stående klapsalver til ære for Kjeld Rasmussens minde. 3point.dk kondolerer og sender de bedste tanker til Kjeld Rasmussens familie.