3POINT
Nyheder19. nov. 2019

Kevin Mensah roser omstillingen til 3-5-2: Vi performer de opgaver, vi får tildelt

Brøndbys viceanfører, Kevin Mensah, er meget tilfreds med den måde, Brøndby-truppen har reageret på efter skiftet til 3-5-2. Han mener, succesen siger meget om

3point person
3point.dk19. nov. 2019

Brøndbys viceanfører, Kevin Mensah, er meget tilfreds med den måde, Brøndby-truppen har reageret på efter skiftet til 3-5-2. Han mener, succesen siger meget om truppens kvalitet. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport I starten af oktober gik Brøndby fra at spille 4-3-3 til at spille 3-5-2. Siden da er det blevet til fem sejre i fem Superligakampe, mens kun pokalnederlaget mod SønderjyskE ridser lidt i den fine lak. De fem Superligasejre på stribe er til gengæld noget, de har kunne bruge til noget internt i Brøndby, hvor de ser deres position forbedre sig uge efter uge. - Det er jo rigtig dejligt. Vi snakker meget om de her stimer, og vi ser jo også at vi rykker mere og mere i tabellen, siger Mensah til 3point.dk. - Man kan altid sige, at der er plads til forbedringer. Nu har vi spillet seks kampe og fået fem sejre. Det har nok overrasket de fleste, at vi har spillet et andet system så længe, men vi får sejrene alligevel, når vi skifter. Det viser også, at vi har en trup som er omstillingsparate og et team der kan se forcerne i spillerne. Det viser sig på banen, at vi kan performe de opgaver, vi får tildelt. Det har, langt hen ad vejen, været de samme spillere der har performet siden systemskiftet, så for Mensah og co. handler det nu om at holde formen ved lige, så de kan blive ved med at præstere i de sidste fire kampe. - Nu begynder vi at komme ind i den tid, hvor det skærper til. Vi er kommet efter det, efter en shaky start, så nu handler det om at holde folk fitte. Vi har mange kampe og det handler om, at man kan blive ved med at holde energi og tempo i de her fysiske kampe. Mensah og Brøndby skal forsøge at holde stimen kørende søndag, når de gæster AGF.

Mest kommenterede nyheder