3POINT
Kevin Mensah

Teis Markfoged

Nyheder4. jul. 2025

Kevin Mensah er tilbage i Brøndby: Tilknyttes trænerstaben

Brøndby IF har ansat Kevin Mensah i trænerstaben.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. jul. 2025

I vinter takkede Kevin Mensah af i Brøndby IF efter otte år i den gule trøje. Nu er han tilbage.

Brøndby IF skriver på sin hjemmeside, at Mensah er blevet tilknyttet trænerstaben, hvor han skal have ansvaret for individuel spillerudvikling.

- Som spiller har Kevin altid udvist stærke lederegenskaber, høj professionalisme og et indgåendekendskab til, hvad det vil sige at være en del af Brøndby IF. Vi ser et stort potentiale i at trække på hans erfaring og relationer i arbejdet med den individuelle udvikling af vores spillere, og derfor er vi glade for, at vi får tilknyttet Kevin til vores trænerstab, siger Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

- I sin rolle som spiller var Kevin en kulturbærer i Brøndby IF, og vi ser det derfor som en ansættelse, der både bygger videre på vores identitet og styrker vores daglige arbejde i træningsmiljøet.

34-årige Kevin Mensah har første arbejdsdag i dag.

Mest kommenterede nyheder