Kent Nielsen: Vi havde en god målmand
AaB-træner Kent Nielsen storroser en storspillende Nicolai Larsen, som havde flere flotte redninger og var med til at sikre AaB point mod Brøndby. Efter aftenen

AaB-træner Kent Nielsen storroser en storspillende Nicolai Larsen, som havde flere flotte redninger og var med til at sikre AaB point mod Brøndby. Efter aftenens kamp mellem Brøndby og AaB kan det ikke undre nogen, at AaB-keeper Nicolai Larsen er inde omkring det danske A-landshold. Målmanden havde flere store redninger og var den helt store grund til at AaB fik et point med hjem til Aalborg. Hans træner, Kent Nielsen, var da også ovenud tilfreds med sin målmand. - Han var kampafgørende og var man of the match, det er der ingen tvivl om. Han har to-tre rigtig store redninger, som de godt kunne have scoret på, siger Nielsen til 3point.dk efter kampen og fortsætter: - Vi er ærgerlige over at vi giver nogle af chancerne væk og jeg synes det er et dårligt mål vi giver væk. Vi føler lidt, at Brøndby dygtigt straffede vores fejl og bragte sig til muligheder. De var dygtigere til at komme til nogle farlige muligheder end vi var. Kent Nielsen er dog irriteret over Brøndbys mål, men mener også at AaB havde heldet på dagen - ud over en god målmand, selvfølgelig. - Jeg er tilfreds efter anden halvleg og var skuffet efter første. Vi havde tegningen til det og vi følte også at vi havde godt styr på Brøndby i 35-38 minutter. Der synes jeg vi falder lidt og det er et irriterende mål de får, men dygtigt af Brøndby. - Anden halvleg bliver rodet. Men kampen var åben og i højt tempo og begge hold spillede lidt åbent. Jeg føler at Brøndby spillede lidt mere på omstillinger end vi gjorde, men vi havde ikke kvalitet nok i vores spil, men sled og slæbte for det og havde også heldet i dag og så havde vi også en god målmand, siger Nielsen. AaB's scoring i opgøret var et selvmål af Christian Nørgaard.