Teis Markfoged
Kent Nielsen: Hold da fast, det er imponerende
Silkeborg IF-cheftræner Kent Nielsen er imponeret over at det lykkedes Brøndby IF at spille sig videre i Conference League-kvalifikationen.

Brøndby IF leverede torsdag aften et sensationelt comeback, da de på nærmest én halvleg overkom både et 3-0-nederlag fra første kamp samt at spille en mand i undertal fra det 18. minut og spillede sig videre i Conference League-kvalifkationen med en 4-0-sejr over Vikingur Reykjavik.
I Polen spillede Silkeborg 2-2 og det var ikke nok til at gå videre, men efterfølgende var SIF-cheftræner Kent Nielsen overrasket over at høre, at Brøndby klarede sig videre.
FCM og Brøndby gik jo videre her til aften, lød det fra journalisten, ifølge Bold.
- Nå, okay - også Brøndby?
- Hold da fast, det er imponerende. Den havde jeg ikke set komme, sagde en meget imponeret Silkeborg-træner ifølge Bold.
Han var naturligvis også ærgerlig over Silkeborgs exit, men glædede sig over at tre andre danske hold gik videre.