Kasper Fisker heppede på sine holdkammerater fra Sydsiden
Kasper Fisker så dagens derby mellem Brøndby og FCK fra Sydsiden, hvor han var gået 'undercover' og fik en ægte oplevelse, som han selv beskriver det. Når fodbo

Kasper Fisker så dagens derby mellem Brøndby og FCK fra Sydsiden, hvor han var gået 'undercover' og fik en ægte oplevelse, som han selv beskriver det. Når fodboldspillere er skadede eller har karantæne, ser de som oftest holdet spille fra den ene langside. Sådan er det som regel. Men Kasper Fisker er ikke som fodboldspillere er flest. Midtbanespilleren ville have den fulde fan-oplevelse, da Brøndby IF søndag eftermiddag tog imod rivalerne fra FC København og det fik han. Brøndby-krigeren så nemlig kampen fra Sydsiden, hvor han havde indfundet sig med sin fætter. - Jeg ville sygt gerne opleve at stå på Sydsiden. Jeg havde tænkt på det i lang tid og havde også overvejet, om jeg skulle tage med på en away på udebane, for jeg vil gerne opleve stemningen og prøve at være en del af det, siger en hæs Kasper Fisker, da 3point.dk fanger ham på telefonen i timerne efter kampen. - Selvfølgelig er det også for at støtte holdet, men det er jo ikke min ene stemme, der gør en forskel, selvom jeg godt nok fik råbt og er godt hæs nu. Men det var fedt at være med til at skabe stemningen og at være en del af fællesskabet. Det var mega fedt at få den oplevelse. [caption id="attachment_50214" align="alignnone" width="4240"] Kan du spotte Kasper Fisker?[/caption]
Ville have den ægte oplevelse
Kasper Fisker ville ikke gøre et stort nummer ud af det på forhånd. Fansene skulle fokusere på derby og så ville midtbanespilleren bare gerne opleve et derby fra Sydsiden som alle andre, forklarer han. - Det skulle ikke være et mediestunt og det skulle ikke være et cirkus. Det skulle være en ægte oplevelse. Jeg stod i kø og blev tjekket for romerlys i hoved og røv i security. Den eneste forskel var, at jeg fik billetten gratis, for der var udsolgt. Så jeg måtte op for at spørge efter en billet, for jeg gad ikke følges ind på stadion af security. - Det var en dag, hvor jeg først var i Fanzonen med BrøndbyLyd og siden i Hytten. Derefter gik jeg ned i Masterclass-kælderen og tog en hættetrøje og en halsedisse på og gemte mig godt og grundigt. - Jeg blev stort set ikke genkendt. Der var nogle bag mig på et tidspunkt, som begyndte at tale meget om Kasper Fisker og lave lidt sjov. Så prikkede de til mig, jeg vendte mig om og sagde 'schhh', hvorefter vi grinede. Til sidst fandt folk omkring mig også ud af det. Men jeg stod der i fred og ro og jeg fik en ægte oplevelse på Sydsiden, som jeg er rigtig glad for. Brøndby-midten havde sin fætter med, som han tidligere på dagen havde hentet på Høje Taastrup Station og de to havde en rigtig god oplevelse på Sydsiden. - Bare glæden og den fantastiske stemning. Jeg stod lidt ude i siden og det var mega fedt. Det var både med tifo, flag og hæs stemme efter kampen. Det var virkelig en fed oplevelse og min fætter og jeg hyggede os rigtig meget.