Kasper Fisker: Håber jeg kan indgå i CV's plan - har noget at tilbyde de unge
Kasper Fisker fortæller til Ekstra Bladet, at han håber at kunne indgå i CV's plan fremadrettet. Han føler, at han har noget at tilbyde de unge, siger han bland

Kasper Fisker fortæller til Ekstra Bladet, at han håber at kunne indgå i CV's plan fremadrettet. Han føler, at han har noget at tilbyde de unge, siger han blandt andet. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superligaen ligger helt stille lige nu. Kasper Fisker træner derhjemme og nærmer sig med hastige skridt kontraktudløb i Brøndby, selvom der ikke spilles kampe. Fiskers kontrakt med Brøndby udløber den 30. juni 2020. Han lægger ikke skjul på, at han håber at kunne fortsætte i Brøndby. Når det er sagt, ved han også godt, at han ikke står i den bedste situation som 32-årig på vej tilbage fra en korsbåndsskade. Men han er villig til at strække sig langt, siger han i et interview med Ekstra Bladet. LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Forbud mod store forsamlinger til og med august - Jeg er godt klar over, at jeg lige nu ikke står i den bedste situation. Brøndby er ved at bygge noget nyt op, men jeg ved, jeg har noget at tilbyde de unge: Jeg kan hjælpe dem på vej, fordi jeg har erfaringen, siger Fisker til Ekstra Bladet. - Jeg håber, at jeg kan indgå som en del af CV's plan (fodbolddirektør Carsten V. Jensen, red.), fordi jeg ikke kun drømmer, men også håber at blive i Brøndby, og derfor er jeg også villig til at gå ned i løn. Det er endnu uvist, hvornår sæsonen 2019/2020 kan spilles færdig. I første omgang kan klubberne ikke træne sammen før efter 10. maj, da forsamlingsforbuddet med 10 mennesker eller flere gælder til denne dato.