3POINT
Nyheder1. jun. 2019

Kasper Fisker: Glad for at Retov bliver

Det vækker stor glæde blandt flere Brøndby-fans - og en del der mener det modsatte - at Brøndby har ansat Niels Frederiksen. Kasper Fisker er en af de glade fan

3point person
3point.dk1. jun. 2019

Det vækker stor glæde blandt flere Brøndby-fans - og en del der mener det modsatte - at Brøndby har ansat Niels Frederiksen. Kasper Fisker er en af de glade fans. FOTO: Teis Markfoged I dag kl. 09:00 skete der det, som mange Brøndby-fans har ventet på i flere måneder. Brøndby fik en ny træner. Et valg som Kasper Fisker er rigtig glad for. - Det bliver da spændende, jeg synes det er en spændende trænerfigur, et dansk navn, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med, siger Kasper Fisker til 3point, om Niels Frederiksen. Under Niels Frederiksen, så håber Kasper Fisker på en masse minutter - men også en leder-rolle, hvor han kan gå forrest, og vise vejen for andre. - Jeg ved ikke om jeg forventer noget, men jeg håber da jeg kommer til at spille en masse minutter, og håber da også jeg kan blive en leder-figur på næste års hold, det er det jeg har tænkt mig at bidrage med, og så selvfølgelig min professionelle tilgang til tingene, og prøve at være med til at inspirere andre til at arbejde i den rigtige retning, fortæller Kasper Fisker. Ved sin side får Niels Frederiksen Jesper Sørensen, som kommer fra et ophold i Canada, men før har været i Fredericia. Martin Retov bliver dog i hans førhenværende stilling, hvor han også var assistent under Alexander Zorniger. Personligt er Kasper Fisker rigtig glad for, at Martin Retov bliver i rollen som assistent. - Det er vigtigt. Det er jeg rigtig, rigtig glad for for, jeg er glad for at Martin vælger at blive, og klubben vælger at beholde ham. Jeg synes helt klart også, at han er en kulturbærer, det kan der være i spillere, men også på trænerposten, og der er han helt klart en der er det. Også i forhold til at bevare noget kontinuitet, i forhold til Masterclass. Så det er jeg rigtig glad for, siger Kasper Fisker Kasper Fisker og resten af Brøndby møder ind fra ferie igen d. 19. juni.

Mest kommenterede nyheder