3POINT
Nyheder25. sep. 2017

Kasper Fisker: Det giver et moralsk boost at komme tilbage

Brøndby var igår på besøg hos Hobro IK, og trak sig sejrsrigt ud af opgøret efter en stærk 2 halvleg. Kasper Fisker fortæller til 3point.dk at det giver et mora

3point person
3point.dk25. sep. 2017

Brøndby var igår på besøg hos Hobro IK, og trak sig sejrsrigt ud af opgøret efter en stærk 2 halvleg. Kasper Fisker fortæller til 3point.dk at det giver et moralsk boost at komme tilbage i sådan en kamp, og at det er dejligt at de mange chancer endelig gav pote. Brøndby fik omsider en udebanesejr i Alka Superligaen da de søndag aften besejrede Hobro IK på udebane med 1-2. 3point.dk fangede Kasper Fisker til en kommentar om hvor vigtig sejren egentlig var. - Sejren var sindssygt vigtig for holdet. Det er der ingen tvivl om. Vi har kæmpet lidt med at få de sejre og det skyldes nok primært at målene ikke er kommet selvom at chancerne har været der i mange af kampene, men vi spillede også en kamp hjemme mod Aab hvor der både manglede chancer og mål. Så det var ekstremt vigtigt at komme tilbage i 2. halvleg igår, hvor vi både fik scoret men også skabt masser af chancer og fik de 3 point. - Det giver et moralsk boost at komme tilbage i kampen igår, det er der ingen som helst tvivl om, for vi var bagud og det er en svær udebane at være bagud på efter 60 minutter. Så det giver en stor tro på tingene at komme tilbage i kampen og så længe vi følger gameplanen nøje, så er vi altså et rigtig godt fodboldhold og det er der ikke mange der er i tvivl om. Vi skal bare vise det hver gang. Brøndby lignede på mange måder også et andet hold fra 2. halvlegs start igår og netop dette kunne Kasper Fisker også knytte en kommentar til da han uddyber over for 3point.dk hvad holdet gjorde så meget bedre i 2. halvlegs. - Vi pressede meget bedre fra 2. halvlegs start og det genpres vi så gerne vil arbejde med, det sad der bare bedre. Det har vi også fået vist på video her idag, at genpresset ikke sad der ordenligt i 1. halvleg, men at det var betydeligt bedre i 2. halvleg. Så det er selvfølgelig noget vi skal arbejde rigtig meget på, men med hensyn til genpres, så skal det ikke bare gøres for at gøres, for vi skal også have en tro på tingene samtidig, og der var 2. halvleg godkendt nok. Kamil Wilczeks sene scoring til sejr var rigtig dejligt for holdet og humøret var da også ekstra højt på hjem i bussen fortæller Kasper Fisker. - Stemningen på vej hjem i bussen var selvfølgelig også ekstra god igår, og i de kampe hvor der scores sent i kampen, så er der bare noget specielt over det. Noglegange kan man også vinde 4-0 og tanke rigtig meget selvtillid i sådan en kamp, men der er bare en ekstra dejlig følelse efter sådan en sejr som igår hvor vi vinder helt til sidst. Næste opgave for Kasper Fisker og co. bliver når han og resten af Brøndby-truppen spiller mod SønderJyske på hjemmebane søndag 29/9 kl. 16.00

Mest kommenterede nyheder