3POINT
Nyheder30. nov. 2018

KASI-voldgiftssag mod Pandora kan give Brøndby "et ikke ubetydeligt tocifret millionbeløb"

Jesper Nielsen og KASI har vundet slaget mod SKAT, og nu venter en voldgiftssag mod Pandora. Vinder han den, så får Brøndby "et ikke ubetydeligt tocifret millio

3point person
3point.dk30. nov. 2018

Jesper Nielsen og KASI har vundet slaget mod SKAT, og nu venter en voldgiftssag mod Pandora. Vinder han den, så får Brøndby "et ikke ubetydeligt tocifret millionbeløb" ifølge den tidligere sponsor. Jesper Nielsen er stor fan af Brøndby IF, som han konsekvent kalder BIF. Blandt andet derfor blev han sponsor i klubben med sit firma KASI, som han fornylig vandt en retssag mod SKAT med, hvor der var 245 millioner på spil. Nu venter endnu et slag for Jesper Nielsen, da han er uenig med Pandora omkring en earnout-betaling på 1,4 mia. kr. Vinder han den sag, så kommer Brøndby til at tjene millioner. Ifølge finans.dk var Brøndby og Jesper Nielsen oprindeligt uenige omkring beløbet, men efter forhandlinger kan Brøndby altså få et pænt tilskud til klubkassen. - Vi har begge strakt os og er enige om et ikke ubetydeligt tocifret millionbeløb til BIF, oplyser han til finans.dk Brøndby bekræfter til samme medie, at de to parter har indgået et forlig, men har ikke yderligere detaljer. - Så udover familien Nielsen har nu også BIF en stor økonomisk interesse i den verserende sag, slutter Jesper Nielsen. Retssagen mod Pandora starter blev omtalt i pressen tilbage i juni, hvilket du kan læse mere om her. Ifølge DR skulle den være afgjort i går, men der er tilsyneladende endnu ikke nogen afgørelse.

Mest kommenterede nyheder