Kaptajn Kahlenberg: Jeg er fit for fight
Brøndby-anføreren Thomas Kahlenberg kan spille i kampen mod FC Midtjylland efter en skadespause. Selv føler han sig klar og fit for fight. FOTO: Mikkel Johansen

Brøndby-anføreren Thomas Kahlenberg kan spille i kampen mod FC Midtjylland efter en skadespause. Selv føler han sig klar og fit for fight. FOTO: Mikkel Johansen Brøndby-fansene kan godt begynde at glæde sig, for anfører Thomas Kahlenberg kan snart gøre comeback efter sine skadesproblemer i foråret. I landskampspausen spillede han reserveholdskamp og trænet fuldt med. - Det gik godt i reserveholdskampen og jeg har trænet fuldt med i landskampspausen, så jeg er fit for fight, siger Kahlenberg til 3point.dk. - Det er rigtig positivt. Det skal selvfølgelig bygges rigtigt op, men det føles rigtig godt. Kan man så forvente at se dig i kamp mod FC Midtjylland på søndag? - Det håber jeg da. Men det er trænerens vurdering af hvor jeg er henne rent fysisk og teknisk, men jeg føler mig klar. - Det er altid lidt mærkeligt med disse landsholdspauser. Vi har haft mange folk afsted og træner første gang alle sammen sammen to dage før kamp, så man skal lige ind i det igen. Men det har været godt for os og god forberedelse. For mig personligt har det været rigtig godt og jeg har fået en masse bold. Thomas Kahlenberg har spillet 191 kampe for Brøndby og scoret 41 mål.