3POINT
Nyheder25. okt. 2015

Kaptajn Kahlenberg: Forventer at jeg spiller

Thomas Kahlenberg har ageret indhopper i de seneste kampe for Brøndby, men han er klar til at indgå i startopstillingen. Og det forventer han også at være, men

3point person
3point.dk25. okt. 2015

Thomas Kahlenberg har ageret indhopper i de seneste kampe for Brøndby, men han er klar til at indgå i startopstillingen. Og det forventer han også at være, men understreger, at det ikke er ham, der bestemmer det. FOTO: Robert Hendel Kaptajnen er tilbage. Efter en hofteoperation er Thomas Kahlenberg tilbage hvor han skal være og det giver Brøndbys midtbane en dimension, den har savnet og manglet. Indtil videre er det dog ikke blevet til en startplads for midtbanespilleren, men den kan meget vel komme i søndagens opgør mod FC Midtjylland. Det tror anføreren da også selv på. - Jeg har meldt mig klar igennem lang tid. Det er op til træneren, hvornår han synes jeg er klar til startopstillingen og hvor han vil bruge mig i forhold til sammenhængen. Jeg har været klar fra dag ét. Så det er klart, jeg forventer da at jeg spiller. Men igen, det er ikke mig, der bestemmer det, siger han til 3point.dk.

Støt Kahlenberg og co. Køb billetter til kampen mod FCM her

Nu gælder det FC Midtjylland, som bliver en stor mundfuld. Men Kahlenberg er fortrøstningsfuld - der skal nemlig point på bordet, hvis ikke man skal miste kontakten til toppen. - Vi spillede en god kamp mod dem sidst. Jeg forventer at det bliver en højintens kamp med to hold, der gerne vil frem ad banen. Vi er på hjemmebane og møder nummer et, som er et hold, som vi er for mange point efter. Så det her er en gylden mulighed. Jeg vil ikke sige det er sidste chance, men det er en seks-points-kamp indbyrdes mod dem. Det er rimelig afgørende, at vi vinder den kamp, for at have kontakt. - Alle vores hjemmekampe er vigtige og vi er meget opmærksomme på, at gøre Brøndby Stadion til et rigtig svært sted at spille igen. Det arbejder vi på, men vi skal blive endnu mere stabile i vores præstationer. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så har Midtjylland været ekstremt godt kørende i weekenden. Der skal en rigtig god præstation til for at vinde over dem, fordi de er så stabile, som de er.

Læs også: Video: Durmisis favorit-sange fra tribunen

I torsdags spillede FC Midtjylland i Europa League, hvor de tabte 4-1 til Napoli. Kahlenberg tror godt det kan udnyttes, men det kommer an på hvordan kampen forløber og om Brøndby følger game-planen. - Det må kampen vise. Hvis vi griber det rigtigt an og holder et højt fysisk niveau, så kan det godt blive en fordel til sidst i kampen, måske. Men det kommer helt an på hvordan kampen udvikler sig. Folks kroppe er forskellige. Nogle gange føler man det er godt at have rytmen, hvor man spiller hver tredje eller fjerde dag, andre gange er det godt at have en lille pause. Midtjylland har indtil videre været dygtige til at spille Europa og spille Superliga. Nu var det første gang de tabte (mod Napoli, red.), men det var også mod en klassemodstander. - Vi skal bare ud og holde et højt tempo og være gode på bolden og matche dem rent fysisk, så synes jeg vi har en rigtig god chance for at vinde. Generelt synes jeg de har ligget godt til os, specielt på Brøndby Stadion. Vi har leveret nogle gode præstationer mod dem og også fået en del point, så det håber og satser jeg på, at vi kan gøre igen, siger han afslutningsvis til 3point.dk. Kampen spilles klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder