3POINT
Nyheder26. mar. 2016

Kaptajn Holst: Tre fortjente point og et pivvigtigt mål

Frederik Holst var tilfreds med tre fortjente point og et sent, men pivvigtigt mål, da U21-landsholdet fredag aften slog Luxembourg med 1-0. FOTO: Mikkel Johans

3point person
3point.dk26. mar. 2016

Frederik Holst var tilfreds med tre fortjente point og et sent, men pivvigtigt mål, da U21-landsholdet fredag aften slog Luxembourg med 1-0. FOTO: Mikkel Johansen Brøndbys slider Frederik Holst bar endnu en gang anførerbindet, da det danske U21-landshold fredag aften besejrede Luxembourg med 1-0 i EM-kvalifikationen. Sejren var set over hele kampen ganske fortjent, men kom i hus på en sen dramatisk scoring i det 89. minut. - Man må sige, at det var dramatisk, selvom jeg hele tiden troede og håbede på, at det bare var spørgsmål om tid, før den kom i mål, siger Holst til 3point.dk. - Vi møder et meget defensivt hold, så vi havde bolden meget og havde mange muligheder, som aldrig rigtig blev til noget, fordi den sidste aflevering eller afslutning ikke var god nok. Danmark topper deres kvalifikationsgruppe med et enkelt point ned til Wales på andenpladsen, som endda har spillet en kamp mere end danskerne. Det var da også et pivvigtigt mål, der sikrede tre vigtige og fortjente danske point, mener kaptajn Holst. - Vi var tålmodige hele kampen igennem og får heldigvis et pivvigtigt mål og går derfra fortjent med tre point. - Og det er en skøn fornemmelse, selvom vi ikke rammer det niveau, som vi gerne ville, siger han afslutningsvis. Danmarks næste opgave i EM-kvalifikationen er på tirsdag, hvor de møder Armenien klokken 16.00 – også i EM-kvalen.

Mest kommenterede nyheder