3POINT
Nyheder1. mar. 2016

Kanstrup: Jeg røg cigaretter i halvandet år

Pierre Kanstrup er i dag en stor profil i Superligaen, hvor han spiller fast for SønderjyskE. Det lå ellers ikke i kortene efter at det tidligere stortalent var

3point person
3point.dk1. mar. 2016

Pierre Kanstrup er i dag en stor profil i Superligaen, hvor han spiller fast for SønderjyskE. Det lå ellers ikke i kortene efter at det tidligere stortalent var blevet træt af fodbolden i Brøndby og i stedet begyndte at ryge og gå i byen i Brønshøj. Pierre Kanstrup var en stor profil for Brøndby i ungdomsårene, hvor han sammen med Daniel Stenderup var med til at vinde titler. Kanstrups overgang til Superliga-fodbold gik dog ikke efter planen og defensivspilleren blev træt af at være i Brøndby. - Jeg kørte sur i det i Brøndby. Jeg syntes ikke, det var sjovt at komme til træning. Jeg gik til træneren og sportschefen og fortalte, at jeg ikke havde lyst til at være der længere. Der var ikke nogen, der ville have mig. Jeg kunne tage til Hjørring eller Brønshøj. Jeg snakkede med Bo Henriksen, og han fangede mig med det samme. Jeg blev tryllebundet og tænkte, det er det, jeg gør, udtaler Pierre Kanstrup i et interview med det kommende nummer af Spillerforeningens medlemsblad Indersiden, som BT har bragt citater fra. I Brønshøj oplevede han en noget anderledes kultur end i Brøndby og Kanstrup begyndte at gå i byen og ryge cigaretter. - Jeg har ellers altid været retskaffen om ikke at gå i byen. Det var en helt anden kultur i Brønshøj. Det hed byen torsdag og lørdag, og det måtte vi gerne, hvis vi bare var klar, når det gjalt. Jeg havde aldrig røget en cigaret, før jeg kom derud. Jeg begyndte at ryge og røg fast i halvandet år, lyder det fra Kanstrup. I dag gør Pierre Kanstrup det forrygende for SønderjyskE i Superligaen. Den tidligere Brøndby-spiller er 27 år.

Mest kommenterede nyheder