Kanonkongen Kvistgaarden vendte foråret på hovedet

Foråret var stramt. Brøndbyholdet var ramt, en krise var under opsejling - resultaterne stod slet ikke mål med intentionerne. Problemet var manglen på mål. Uhre var solgt i vintervinduet, og i et mix af systemændringer, etablerede spillere der ikke slog til og nyindkøb der ikke ramte jorden løbende stod de blågule med en mangel på mål.

En endegyldig løsning ramte Brøndby aldrig, men kimen blev lagt til mere, og det mere var unge Mathias Kvistgaarden der bragte positive vinde med sig. Den hurtige frontløber scorede 5 mål, hvilket bragte ham op som de fakto topscorer for Brøndby i Superligaen (efter salget af Uhre).

Kanonkongen med trickerfod

En af Brøndbys udfordringer efter salget af Uhre var skud. For få spillere genererede skud, og de spillere der genererede skuddene, de tog dem for ofte fra positioner af lav værdi. Altså positioner langt væk fra zone 14 og 17 - de zoner hvorfra størstedelen af mål har deres ophav i fodboldspillet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I sine forårsminutter leverede Kvistgaarden i kvantitet det Brøndby manglede, nemlig skud. Han havde 3.18 skud/90 min, et antal der endda oversteg Uhres 2.31 fra første del af sæsonen. Men hvad der, naturligvis stadig på et begrænset datagrundlag, taler positivt for Kvistgaardens fremtid er hans selektering af skudpositioner. Hans skud er ikke løstgående missiler fra vidt og bredt, men tværtimod produktet af en vaskeægte boksangriber.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For i de 29 gange har Kvistgaarden skudt i forårsminutterne har 27 af disse har været fra positioner inde i feltet! Han mestrer arbejdet i feltet, hvor han producerer 4.61 boldberøringer/90min, et udmærket resultat for en angriber i Superligaen.

Chanceproduktion og supplerende bidrag

Kvistgaarden kommer til en fornuftig produktion af skud, men han genererer også skud med en fornuftig kvalitet. Eller mere retteligt - han kommer til afslutninger med en fornuftig mulighed for output (læs: mål). Med 0.36 xG/90min i forårets kampe giver det et statistisk output på et forventet mål hver tredje kamp. Det faktiske output for foråret hedder 0.55 mål/90min, hvilket peger på en frekvens lidt over det forventelige. Men dog ikke en \'bekymrende\' overproduktion. For kontekst hed Uhres tal for efteråret 0.40 xG/90min og 0.79 mål/90min.

Udover sin jagt på skuddene bidrager Kvistgaarden også med progressive løb med bolden, altså løb hvor en spiller flytter bolden en markant antal meter (10meter+) i retning modstandernes mål for via den vej at drive spillet fremad. Her chipper den unge angriber ind med 2.2 progressive løb/90min.

Kvistgaarden er også glad for at udfordre sine modstandere, og ligger med 6.04 driblinger pr kamp godt til på listen over udfordrende spillere i den gule trøje på Vestegnen.

Det er også værd at nævne de i snit 3.29 tilkendte frispark pr 90 min som Brøndbys nummer 36 får tilkæmpet sig. Et markant tal, og et tal der passer ind i narrativet om den udfordrende og duelsøgende offensivspiller.

Målenes varians

Kvistgaarden konverterer en bred vifte af chancer (igen - baseret på forårets minutter i Superligaen, begrænset datasample) til mål. Tager vi et nærmere kig kan vi også få et bedre blik for det. Tager vi de mest ferske mål først, så er det fra kampen mod Silkeborg. Her konverterede den unge angriber en løs bold i feltet, da han kom først på en bold der røg retur i feltet efter den ellers var clearet på et hjørne. Et \'rigtigt angriber mål\', hvor det handler om reflekser og kort aftræk.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I samme kamp mod Silkeborg leverede Kvistgaarden også et rigtig energimål på et iøvrigt formidabelt opspil af Brøndby helt tilbage fra egen halvdel. Vi kigger ind i en situation, hvor bolden spilles modsat til Hedlund der åbner banen længst mod højre. Svenskeren sætter turboen til og går mod målet, hvor han i halvrummet (rigtig mange mål har deres oprindelse heri) centrer bolden til Kvistgaarden der scorer. Det synes et \'nemt mål\' for angriberen, men det kommer på baggrund af en 50 meters sprint fra egen halvdel, hvor han på ren fart distancerer de halsende rødklædte modstandere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mod AaB er det på et veltimet hovedstød, hvor Kvistgaarden søger rummet mellem midtstopperen (Thelander) og venstre yderstopper (Hagelskjær), og rammer den blinde vinkel på førstnævnte modstander.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

At målet mod Randers ikke gav point med hjem til Vestegnen var skandaløst. Mest af alt fordi det var rigtig flot udført. Både oplægget fra Riveros (to oplæg til Kvistgaarden hovedstødsmål!!) og selve eksekveringen af Kvistgaarden. Først driver han ned i en klar offside, og får lullet sine modstandere i søvn, for derefter snarrådigt at løbe retur i onsideposition - igen i stopperens blinde vinkel - for derefter at time sit hovedstød flot.

Det samme gør sig gældende i forårets første mål på udebane mod Silkeborg. For også her ankommer Kvistgaarden til en position i feltet i stopperens blinde vinkel, som først alt for sent opdager sin modstander, som kan tappe den ind fra tæt hold.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Altid plads til mere

Trods sit succesrige forår er der naturligvis punkter at forbedre. Brøndbys nummer 36 skal finde mere ro i sine afslutninger, til tider bliver det for stresset og med for meget fart og power i skuddet fremfor omtanke og placering. Valgene med bolden for fødderne skal også styrkes. Det handler for Kvistgaarden om i bund og grund at træffe de rigtige valg på de rigtige tidspunkter.

Af natur er han en aggressiv og pågående spiller. Et element man absolut skal bevare hos spilleren. Men igen handler det om at pick the moments. Et utidigt solopres skal ud, og et koordineret holdpræstation skal ind.

Grundlæggende har foråret dog været rigtig positivt for Mathias Kvistgaarden, som i den grad har spillet sig på holdkortet, og i første omgang fortjener et lavere rygnummer - og så må efteråret fortælle os, hvor hurtigt og meget den unge angriber kan lægge på i kvalitet og udførelse.