3POINT
1713762384-BIF_vs_FCM_Mesterskabsspil_21042024_IN_-35.jpg

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder23. apr. 2024

Kampreview: Med offensivt hiv og sving mod Midtjylland

Tre point i den direkte duel om førstepladsen blev det til mod FC Midtjylland for Brøndby. Men med offensivt hiv og sving.

3point person
Kasper Pedersbæk23. apr. 2024

Kampen var på mange måder et symptom på den seneste måneds præstationer af Brøndby. Der blev ikke givet mange chancer væk, men til gengæld blev der heller ikke skabt mange. Det blev en åben duelpræget kamp, meget på baggrund af en flot eksekveret gameplan af FC Midtjylland, der fik vendt kampen over på deres præmisser.

For mens Brøndby søgte en (bold)kontrolleret kamp med sikkerhed i boldbesiddelsen søgte de midtjyske gæster en tempofyldt duelkamp. En langt mere direkte spillestil (intet bias for eller mod nogen bestemt stil fra denne skribent), hvor fokus især er på power, dødbolde (Mads Bechs dødsindkast er jo decideret terror at spille mod) og individualister med kvalitet til at udfordre.


1713899561-export(38).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

 

Det blev det især efter pausen, hvor Midtjylland i store perioder endte langt mere på bolden og trykkede Brøndby dybt ned på egen halvdel. Men til kredit for begge holds spil mod bolden, så blev det aldrig en kamp præget af et væld af muligheder for mål.

At sejren tilfaldt Brøndby er resultatet af den “medvind” et langskud fra 22+ meter med mål til følge afspejler. For kampen kunne med store rette være endt uafgjort.


1713899562-Skærmbillede2024-04-23kl.20.44.39.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndbys styrke, Midtjyllands sabotage

Midtjylland havde en klar plan for at stikke et kæp i hjulet på Brøndby og tage styringen i kampen. Et højt mand-mand-præget pres, hvor gæsterne gik ekstremt højt på Brøndby, når Brøndby skulle forsøge at spille den op. Modigt in mente Brøndbys helt store styrke netop er denne fase af spillet.


1713899559-export(25).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby fortsatte dog stadig ufortrødent med at spille bolden kort op. Et træk der i øvrigt kastede gevinst af sig, da opbygningen til 2-0 scoringen i øvrigt kommer efter en opbygning der starter ved Pentz.

Men generelt havde Midtjylland stor ære af kampen, de gjorde det ekstremt svært for Brøndby at dominere spillet kampen igennem.

Når Brøndby gik i pres

Det var mere afventende, når Brøndby spillede mod bolden. Ofte var det overladt til Omoijuanfo at lægge det første pres, og så lokke Midtjylland til at drive bolden kort frem, i stedet for de lange bolde mod bagrum (eller sideskift til især Osorio / Brynhildsen efter pausen) de helst søgte.


1713899560-export(35).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndbys første mål kom efter et rigtig flot genpres. Jacob Rasmussen opfatter en mulighed før alle andre, og går i duel på Osorio. Erobrer bolden centralt dybt nede på FCMs halvdel. Vallys opfanger bolden, og inden han modtager den har han opfattet Suzuki har ramt det mellemrum, der gør ondt på FCM (som bliver fanget ude af organisation).

En åben duelkamp med få chancer

Når Brøndby blev farlige kom det især efter de blågule fandt Suzuki i mellemrummet, hvorfra japaneren enten afleverede eller selv tog skuddene (og ja, det var statistisk usandsynligt mål nr 2 søndag). Men for sjældent kom Brøndby i feltet og fik skabt skuddene. Generelt blev det kun til 6 skud, hvilket må give mine til en startende bekymring for Jesper Sørensen (volumen af skud).


1713899562-export(47).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Midtjylland lykkedes med to opskrifter til at skabe deres skud. Hurtigt direkte omstillingsspil (hvilket dog ofte resulterede i ligegyldige langskud - de havde ikke medvinden fra Suzuki) og så dødbolde. Indkast eller hjørnespark kommer ud på et for Midtjylland. Med Mads Bech har de nemlig en uhyggelig dygtig kaster. Seks af deres skud kom efter en dødbold (også reduceringen). Men Brøndbys defensiv forsvarede sig ganske fornuftigt, ligesom også Pentz i høj grad fik domineret feltet og taget trykket af det værste (selvom det er umuligt helt at forhindre Midtjylland fik sat nogle skud ind efter dødboldene!)

Mest kommenterede nyheder