Kampreferat fra forårets første hjemmebanekamp: Flot mål af Simon Hedlund
Brøndby tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK på Brøndby Stadion. Det var forårets første hjemmebanekamp, og det endte med en 1-0 sejr til de blå/gule. Kampen v

Brøndby tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK på Brøndby Stadion. Det var forårets første hjemmebanekamp, og det endte med en 1-0 sejr til de blå/gule. Kampen var måske ikke den smukkeste, men Brøndby fik, hvad de gik efter. De 16.388 fremmødte var med til at bidrage til en fantastisk stemning. FOTO: Ian Nielsen/Ian Foto Sport Kampen på banen matchede ikke det høje niveau, som der var på tribunerne fra start af. Det var først efter ti minutter, at vi fik kampens første afslutning, og den var uden kvalitet. Det var Brøndbys udlejede Rezan Corlu, som forsøgte at sparke bolden op i det lange hjørne, men den gik langt over mål. Brøndby var tæt på at nå til en god mulighed efter 23 minutter, hvor Kevin Mensah brugte sin fart på kanten og sendte et fladt indlæg hen mod Samuel Mraz. Angriberens afslutning blev dog blokeret af en forsvarsspiller. Kevin Mensahs kant var utvivlsomt Brøndbys farligeste våben i første halvleg. Den hurtige back havde også selv et flot gennembrud efter en halv times tid, hvor han lige akkurat ikke nåede at prikke bolden forbi Thomas Mikkelsen i gæsternes mål. Brøndbys første store mulighed kom, da Simon Hedlund lavede bandespil med dommeren, og derefter trykkede et kraftfuldt skud afsted. Bolden gik tæt forbi mål. Et flot mål af Simon Hedlund Anden halvleg blev startet med lidt mere fart over feltet, da vi kun skulle et minut ind i halvlegen, før Lyngby kom helt ned på Brøndbys baglinje. Her sendte de et fladt indlæg afsted, som gav et lettere suk på Brøndby Stadion, men indlægget blev til fansenes glæde hurtigt blokeret. I vinterpausen blev der snakket om, at de andre angribere skulle steppe op efter Kamil Wilczeks afgang. Det havde Simon Hedlund lyttet til. Han sendte nemlig en hård flad afslutning afsted lige uden for feltet efter 53 minutter, og den gik i mål til stor jubel for de mange fremmødte. Fra Brøndbys mål til næste afslutning inde for målrammen gik der 23 minutter. Det var Rezan Corlu, som sendte en flad afslutning afsted uden meget kraft, og det var derfor ikke noget, som sendte Marvin Schwäbe på en stor prøve. Få minutter efter Corlus afslutning forsøgte Simon Hedlund sig i modsatte ende. Afslutningen var dog meget sigende for halvlegen. Den manglede kvalitet. Simon Hedlund var ellers en af Brøndbys bedst spillende. Han havde en rigtig fin kamp. Det kom noget spænding ind i kampen i det sidste kvarter. Lyngby havde en rigtig flot afslutning efter 82 minutter, og den tvang Marvin Schwäbe til at hive en stor redning frem. Kort efter vi havde rundet de 90 minutter, blev Simon Hedlund kåret til kampens spiller af fansene på Brøndby Stadion. Den hurtige svensker stod også både bag mål og flere gennembrud som førte til chance. Kampen sluttede med en 1-0 sejr til Brøndby, og de blå/gule tog dermed endnu et skridt mod