
Teis Markfoged
Kampanalyse: Ikke godt nok i Aarhus
Brøndby måtte tage fra Aarhus med et point i bagagen efter 2-2 mod AGF. En deler det var svært at indvende det store mod.

AGFs gameplan var ikke overraskende. Stå dybt, parker bussen, efterlad absolut intet mellemrum og stik sværdet i Brøndby på omstillinger eller alternativt dødbolde.
AGFs tydelige gameplan
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
AGF placerede en dyb bagkæde med fem mand kun et par meter foran eget felt, lod midtbanetrioen stå netop foran igen og lod endelig to mand ligge på toppen. AGF søgte at erobre nogle taktiske fordele, som skulle begrænse Brøndbys styrker:
- Indspillet til mellemrummet blev forstyrret af AGFs to forreste og deres pres
- AGFs midtbanetrio var opmærksomme på ikke at lade sig lokke væk fra den centrale zone og åbne pladsen
- Et tæt på totalt mangel på bagrum at spille i på AGFs banehalvdel
Løsningen for Brøndby
Opskriften på at nedbryde AGFs defensiv handlede for Brøndby om hurtigt spil op gennem AGFs kæder. Det stillede krav til de to 10ere og et behov for konstant bevægelse, ligesom det krævede præcise afleveringer fra de igangsættende spillere.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
En tidlig god chance til Daniel Wass kom efter hurtigt opspil fra Jacob Rasmussen, hvor Omoijuanfo sprang over for at Suzuki, der havde sneget sig ind i et ledigt mellemrum, kunne modtage bolden, vende og sende Wass fri til at skud.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Generelt var det den japanske offensivspiller, der stod for det kreative på den sidste tredjedel af banen. I ovenstående eksempel trækker Klaiber ned i banen og lokker AGFs stopper med (Klaiber udnyttede ofte AGFs passivitet i spillet mod bolden til at gå rigtig højt i banen), mens Suzuki tydeligt viser Vanlerberghe, hvor afleveringen skal lægges (fører i øvrigt til en Vallys afslutning kort efter).
Brøndbys problem(er)
Brøndby dominerede massivt på bolden fra første minut. De skabte også optrækket til flere fornuftige opspil. Men det stod også klart, at omstillingerne virkelig blev forsvaret jammerligt.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenfor et eksempel på en omstilling, hvor Rasmus Lauritsen ender i en helt forkert kropspositionering, hvor bolden, der bliver spillet i ryggen på ham, bliver helt umulig at nå.
AGF var tydeligvis fokuserede på at løbe omstillingerne i samme sekund de opstod, hvilket allerede tidligt endte i en solid ørefigen til Brøndby, da AGF udlignede de blågules tidlige føringsmål kort efter det var lavet.
Daniel Wass taber en bold I højre side af banen, og inden for 7 sekunder er der scoret i en omstilling, hvor hele Brøndbyholdet blev fanget på hælene.
Brøndbys helt store gennemgående problem i kampen mod AGF var et total mangel på tempo og bevægelse. Det var et mirakelmål af hollandske Sean Klaiber mere end det var et gennemspillet angreb af Brøndby, der gav de blågule føringen, og selv efter føringen var det et passivt Brøndby på banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Boldbesiddelsen dalede, præcisionen i afleveringerne faldt også og lige så stødt og roligt faldt antallet af angreb også for Brøndby. Det endte med alt for meget spil på ydersiden af AGFs organisation. Alt for meget passiv boldflytteri. For mange spillere der forsvandt ud af en kamp, hvor de havde alt at vinde ved at fortsætte med at lægge et tryk på modstanderen!
Bagkædens igangsætninger bliver hæmmet af Rasmus Lauritsens manglende evner til at distribuere bolden. Wass bliver trukket ud på siderne af modstandernes organisation for at sætte spillet derfra. Radosevic er fremragende mod bolden, men for meget en nonefaktor i opbygningen. Vallys er en skygge af sig selv. Mensah fortjener ros for sit defensive arbejde (virkelig stærkt faktisk), men offensivt kommer der ikke noget af betydning.
Skal der trækkes en positiv note frem fra kampen mod AGF, så var det Brøndby igen begrænsede modstandernes offensive produktion. Den negative note var en endnu en gang tandløs offensiv, hvor Brøndby virkelig bøvlede med at skabe chancer.
Brøndbys største brøde mod AGF var at falde så voldsomt i tempo. Ikke at sætte tryk på da muligheden groft sagt blev smidt i hovedet på dem med Klaibers vanvidsdrøn. For få spillere leverede kvalitet (Klaiber og Suzuki er to væsentlige aktiver pt.). Derfor er det også væsentligt, at Brøndby ændrer i udtrykket og bliver langt mere offensive end mod AGF, for det var en jammerlig omgang ikke-angrebsfodbold!