3POINT
Nyheder2. mar. 2017

Kalmár: Rart at komme i gang på holdet

Den nye Brøndby-spiller Zsolt Kalmár har fået to indhop indtil videre og er glad for at være kommet i gang. Nu glæder han sig til at spille på Brøndby Stadion.

3point person
3point.dk2. mar. 2017

Den nye Brøndby-spiller Zsolt Kalmár har fået to indhop indtil videre og er glad for at være kommet i gang. Nu glæder han sig til at spille på Brøndby Stadion. I januar-transfervinduet hentede Brøndby midtbanespilleren Zsolt Kalmár, som er kommet til klubben på en lejeaftale fra RB Leipzig, hvorfra ungareren kender Alexander Zorniger. Han er faldet godt ind på holdet, hvor der efterhånden også kan tales en del tysk i omklædningsrummet. - Det er rart at komme i gang på holdet. Det er en god trup med dygtige spillere, der også har taget godt imod mig, siger han til Brøndbys hjemmeside. - Det hjælper, at jeg kan tale tysk med nogle af spillerne og med coach, og så hjælper det også, at jeg allerede er kommet på plads i min lejlighed. Kalmár har endnu sin startdebut for Brøndby til gode, og den kan komme på søndag, hvor der spilles på Brøndby Stadion. Det glæder han sig til at opleve. - Der var mange fans med i Haderslev mod SønderjyskE, og de var imponerende, men jeg glæder mig rigtig meget til at opleve dem og stemningen på Brøndby Stadion. Brøndby møder på søndag FC Nordsjælland med kickoff klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder