Kaiser vil fortsætte sin gode form: Var ikke glad for mine præstationer i starten
Dominik Kaiser var meget utilfreds med sig selv i starten af sin Brøndbytid, men nu har han genfundet formen, og den vil han holde henover hele den nye sæson. F

Dominik Kaiser var meget utilfreds med sig selv i starten af sin Brøndbytid, men nu har han genfundet formen, og den vil han holde henover hele den nye sæson. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Sidste sommer hentede Brøndby, efter lang tids flirten, Dominik Kaiser ind som ny midtbanestyrmand. Det gik dog langt fra som planlagt, men efterhånden har Kaiser fundet formen, og nu håber han, han kan beholde den resten af sæsonen. - Jeg vidste, der var høje forventninger til mig da jeg kom. Men jeg havde selv de højeste forventninger, og jeg var slet ikke glad for mine præstationer i de første måneder. Men sådan er det, og man skal bare klø på. Forårssæsonen var på et højere niveau, og det var vigtigt for mig. Jeg vil blive ved med at spille på det niveau, ikke altid med mål, for det kan man ikke altid regne med, selvom det føles godt, men det er ikke det vigtigste for mig. Jeg vil hjælpe holdet så meget, jeg kan, sagde Kaiser efter kampen mod Silkeborg til 3point.dk. Han ved dog godt, at det kræver hårdt arbejde at fortsætte den aktuelle stime. - I de sidste kampe i sidste sæson spillede jeg på et højere niveau end tidligere, og det er mit job at blive på det niveau og steppe op og forbedre mig endnu mere. Det er også vigtigt for mig personligt at gøre det godt. I dag kom jeg i gode situationer, og drengene foran os skiftede positioner meget, og det skabte plads. Det var en god start, men det er kun begyndelsen. Vi har mange kampe over de næste uger, forhåbentlig også i Europa, og vi skal blive ved med at præstere. Dominik Kaiser har et år tilbage af sin kontrakt med Brøndby IF.