Kaiser inden Gdansk: Vi er i stand til at vinde mod alle slags modstandere
Midtbanespilleren tror på et godt resultat forud for aftens brag mod polske Lechia Gdansk og fremhæver kampen mod OB som en rigtig god optakt til den vigtige pl

Midtbanespilleren tror på et godt resultat forud for aftens brag mod polske Lechia Gdansk og fremhæver kampen mod OB som en rigtig god optakt til den vigtige playoff-kamp. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby spiller senere i aften returkamp mod Lechia Gdansk i Europa Leagues 2. kvalifikationsrunde, hvor de blå-gule forud for opgøret er bagud med 2-1, som man tabte med nede i Polen. Ifølge Kaiser viste Gdansk-mandskabet sig som en utrolig stærk modstander i klubbernes første møde, men han tror dog stadig på, at Brøndby er i stand til at slå dem, da man fik en god optakt til aftenens kamp mod OB i søndags. - Kampen mod OB var rigtig vigtig i forhold til at gå ind til torsdagens opgør mod Lechia Gdansk, og jeg tror, at med en sejr i bagagen er vi i stand til at vinde kampe mod alle slags modstandere, der kommer her på besøg. Det kommer ikke til at blive let på torsdag mod det polske mandskab, for de viste virkelig deres kvalitet i første kamp, men jeg tror stadig, vi er i stand til at slå dem. Det er vores klare mål at komme videre til 3. runde, siger Kaiser til 3point.dk og sætter et par ord på, hvor vigtig opbakningen fra fansene bliver. - Det er jo altid en fornøjelse at spille her foran vores fans. I torsdags spillede vi også i en fed atmosfære på et rigtig fedt stadion, men jeg tror heller ikke, at vi kan glemme det faktum, at vi har bedre fans. Jeg ved ikke, om de kommer med nogle fans også, men vores fans vil være bag os og støtte os som altid her i Brøndby. Men jeg håber virkelig, at vi får det resultat, som vi håber på. Kampen fløjtes i gang klokken 19.30 på Brøndby Stadion.