Kaiser: Hvis vi skal have en stor dag sammen, så kræver det, at vi vinder kampen. Og det gør vi.
Dominik Kaiser fortæller i et interview med 3point.dk, at han så Brøndby spille pokalfinale allerede i 2017. Og så ser han meget frem til pokalfinalen mod FC Mi

Dominik Kaiser fortæller i et interview med 3point.dk, at han så Brøndby spille pokalfinale allerede i 2017. Og så ser han meget frem til pokalfinalen mod FC Midtjylland, hvor han er sikker på, at Brøndbys fans kommer til at skabe en fantastisk ramme. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby møder fredag FC Midtjylland i pokalfinalen. Årets største kamp for de blå/gule, som Dominik Kaiser ser meget frem til. - Det er meget spændende og jeg ser frem til det. Rent atmosfæremæssigt var det en rigtig god kamp mod FCK, og vi ser virkelig frem til pokalfinalen. Der kommer til at være en fantastisk atmosfære og så kan vi jo vinde et trofæ der. Men først har vi en vigtig kamp i ligaen på hjemmebane, hvor vi ved, at vi ikke har fået de forventede resultater. Så også i forhold til tabellen er det en vigtig kamp (mod FCN, red.), hvor det er vores sidste chance for at sikre en fjerde- eller tredjeplads. Vi vil vinde kampen mod FCN, og det er en vigtig uge for alle. Både for spillere, trænere og fans. Det er nu, at det tæller, og de skal vi vise med vores indstilling. Vi har vist, at vi kan levere, men vi må også erkende, at det altid har været lidt op og ned. Men jeg ved, at vi kan vinde kampene – de er vigtige, men sådan er fodbold, og det er det, som gør det så interessant, udtaler Dominik Kaiser til 3point.dk og fortsætter om vigtigheden af kampen. - I de sidste år i Leipzig havde vi også meget vigtige kampe i slutningen af sæsonen, hvor man enten skulle rykke op eller ned eller kvalificere sig til Europa eller ej. Men nu har jeg chancen for at spille om et trofæ, og det er måske lidt mere specielt. Pokalfinalen er en virkelig stor kamp i Danmark, og i fodbold er pokalfinaler altid særlige. Jeg ser frem til at spille den, og til at nyde den. Vi har chancen for at vinde, og jeg er sikker på, at vi er i stand til at vinde den. LÆS OGSÅ: Kaiser har fundet sig til rette: Lige nu er det klart, at jeg bliver her
Så Brøndby spille pokalfinale i 2017
I 2017 var Dominik Kaiser tilstede, da Brøndby spillede mod FCK i pokalfinalen. Og den stemning har han ikke glemt. Nu ser han frem til at opleve det selv, og han er sikker på, at Brøndbys fans vil skabe en utrolig stemning, ligesom han er positiv omkring en blå/gul sejr. - Da Brøndby mødte FCK i pokalfinalen, så jeg kampen på stadion sammen med Yussuf Poulsen. Det var en helt utrolig atmosfære. Jeg er 100% sikker på, at vores fans vil skabe en utrolig stemning til kampen, og at være en del af det er fantastisk. Hvis vi skal have en stor dag sammen, så kræver det, at vi vinder kampen. Og det gør vi, slutter Kaiser. 3point.dk vil dække pokalfinalen live fra stadion og vil desuden producere en masse video og billeder fra optakten til kampen.