3POINT
Nyheder16. dec. 2019

Kaiser evaluerer efterårssæsonen: Hullet op til topholdene er stadig for stort

Dominik Kaiser konstaterer, at hullet op til topholdene pointmæssigt stadig er for stort, og tyskeren mener, at Brøndby skulle have gået på vinterpause med fler

3point person
3point.dk16. dec. 2019

Dominik Kaiser konstaterer, at hullet op til topholdene pointmæssigt stadig er for stort, og tyskeren mener, at Brøndby skulle have gået på vinterpause med flere point på kontoen i 3F Superligaen. Han fortæller samtidig, at han er i dialog med Brøndby om en mulig forlængelse af kontrakten. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det har været en pointmæssig rutchetur for Brøndby i dette efterår - og særligt mod slutningen af kalenderåret. Fra at have vundet fem kampe i streg med det nye 3-5-2-system til at tabe tre kampe i streg mod de nærmeste konkurrenter, FCK, FCM og AGF. De blå-gule har derfor tabt vigtige point i topstriden i den seneste måneds tid, og det ærgrer Dominik Kaiser, som mener, at der lige nu er for mange point op til konkurrenterne. - Jeg synes generelt, at vi skulle have haft flere point på det her tidspunkt af sæsonen. Vores præstation i mange kampe har været på et højt niveau. Vi kan jo snakke om gode præstationer efter derbyet mod FCK, som vi tabte, hvor vi ellers fik skabt mange chancer, men ender alligevel med at tabe kampen. Vi skulle have haft flere point nu her, det er også vores forventning som hold og for Brøndby som klub. Hullet op til topholdene, som vi egentlig gerne vil være tættere på, er for stort lige nu. Vi går på ferie på en fjerdeplads, og det er ikke der, vi forventer at være ved slutningen af sæsonen, siger Kaiser til 3point.dk og sætter ord på målsætningen om at komme i top 3. - Vi er ikke en position lige nu, hvor vi er i stand til at stræbe efter at komme i top 2. Vi har et stort mål om at nå i top 3, og det ser jeg som mere end muligt. Vi skal arbejde på mange ting i pre-season og med detaljerne i vores spil. Vi skal blive bedre til at få resultaterne i de kampe, hvor vi spiller godt og har chancerne. I de sidste fire kampe har vi desværre fået for lidt ud af det. Læs også: Kaiser opsummerer de sidste fire kampe: Vi har mange chancer – og så scorer modstanderen pludseligt Hvad er status på kontraktforhandlingerne med Brøndby? - Status er, at vi snakker sammen, som det er lige nu. Der er forhandlinger, og vi skal nok finde en løsning. Kaisers kontrakt med Brøndby udløber til sommer.

Mest kommenterede nyheder